Af Carina Blangsbøll
West Side Story har indtaget Det Kongelige Teaters opera, og de skønne musicalnumre af Leonard Bernstein og Stephen Sondheim bliver smukt fremført af hele ensemblet.
Historien tager udgangspunkt i 1950’ernes rivaliserende ungdomsbander, og i West Side Story er det The Jets og The Sharks, som spænder ben for hinanden og for Tony og Marias kærlighed.
Søren Torpegaard Lund som Tony synger fantastisk, og det fornemmes tydeligt, at bandemiljøet ikke er det, Tony ønsker mere. Han længes efter noget andet, som han møder i Emilie Groth Christensens Maria. Marias karakter er mere ængstelig i denne opsætning, men hun glemmer det glimtvis og når heldigvis også at nyde kærligheden til Tony bl.a. under det muntre nummer ‘I Feel Pretty’. Torpegaards fremførsel af nummeret ‘Maria’ skaber et smukt og dybt øjeblik, mens det puertoricanske ‘America’ igen bringer livlig leg og munter oprør ind i salen.
Julie Steincke som Anita var helt utrolig troværdig og ægte, og særligt hendes sang ‘A boy like that’ var meget bevægende. Steen Stig Lommers rolle som betjent Schrank, bliver grundet hans replikker en anelse for gammeldags og stiv i det, så her havde det været rart med en lidt mere moderne udgave af manuskriptet.
Det Kongelige Kapels kæmpe orkester er smukt fremhævet på bagscenen, og de leverer en pragtudgave af musikken.
Miles Hoares koreografi er skøn og specielt nummeret ‘Cool’ har en god virkning på scenen. Undervejs bliver hele scenen brugt godt i de store koreografier, hvilket ikke altid er tilfældet i operaen, så det er dejligt at se.
Operasangere er til gengæld vant til at skulle synge rummet op, og her er det lidt ærgerligt, for det virkede til, at det blev forventet, at skuespillerne skulle tale rummet op på samme måde, når de sagde replikker, hvilket gjorde at en del af replikkerne blev råbt. Sangenes lydniveau var udmærket, så man kunne måske skrue lidt op for mikrofonerne og spare på skuespillernes stemmer i dialogen.
Scenografien fremstår generelt lidt kold og grå, men det golde bliver godt opbrudt af en varm sol, når Jets og Sharks slås, samt af en flot farverig måne, der lyser scenen op blandt andet under det fine nummer ‘Tonight’ med forestillingens to forelskede hovedroller.
De fleste som ser West Side Story, ved jo i forvejen godt, hvordan historien ender, men det er alligevel en ambivalent oplevelse at se det ske. Selvom mange af de sange, man forbinder med forestillingen er i et meget opløftende og livligt tempo, så er 2. akt virkelig trist, og der er noget sorgfuldt ved at sidde sammen med 1700 mennesker i operaen, som nærmest holder vejret i stilhed under de sidste scener.
Hvem: Det Kongelige Teater, Operaen
Hvor: København
Hvornår: 18. nov. – 28. dec. 2022
Foto: Miklos Szabo