Af Carina Blangsbøll
Hvordan føles det når suget i maven pludselig forsvinder ud af dit liv for evigt?
Måske føles det skræmmende. Det gør det i hvert fald for Senga, som her spilles af Anette Heick. Senga er danser, men en knæskade gør, at hun sandsynligvis ikke vil komme til at danse igen, og det har drevet hende ud på noget af et følelsesmæssigt sidespor. Jesper Asholt spiller den Aspergerramte og berøringsangste professor John. Professoren har sat sig for at danse én dans, da han er inviteret til prisuddeling. Derfor beslutter han at tage en hurtig dansetime hos Senga.
De markante forskelligheder mellem de to karakterer bringer grin og latter frem i salen, men det er Jesper Asholts komiske talent der præger forestillingens 1. akt. Professorens historie trænger på den måde hurtigt ind under huden på os. Det gør dog også, at Anette Heick træder en smule i baggrunden her, men hendes karakters historie udfoldes efterhånden for os, og det gør, at sammenspillet mellem de to skuespillere fungerer rigtig godt. Bedre bliver det jo længere ind i forestillingen, vi kommer.
Jesper Asholts evne til at gengive og agere med de sociale vanskeligheder, der fremtræder indenfor autisme, er så gennemførte, at det kræver en ekstra applaus. Den barnlige sjæl skinner igennem i professorens ønske om at gøre, hvad ”en normal” ville forvente af ham. Ønsket om at gøre, hvad andre forventer af en, også selvom det kan virke skræmmende. Men som de siger i forestillingen: at være bange behøver ikke betyde, at man ikke skal prøve. Dramaturgisk virker det dog lidt ekstremt, at flere års berøringsvanskeligheder pludselig kan kureres indenfor få minutter. Men nu er det jo også en forestilling og ikke et livslangt behandlingsforløb, vi ser på scenen.
Historien har et vigtigt budskab, og det bliver bevægende og vittigt formidlet videre til os efterhånden, som forestillingen danser over scenen. I 1. akt er vi vidner til udviklingen af et kærligt forhold mellem to mennesker, og i forestillingens 2. akt ser vi begyndelsen på et decideret kærlighedsforhold. Alt dette bliver på sin vis komisk, smukt og rørende på en gang. Slutningen er dog lidt dramatisk vag, men så har du som publikum til gengæld selv mulighed for at tolke på den.
Personligt vil jeg anbefale denne forestilling til alle, der ønsker et indblik i om mennesker kan forandre sig. Og helt ærligt hvem vil ikke gerne vide det?
’Dansetimen’ skal på turné, så heldigvis har du rig mulighed for at få en svingom.
Hvem: Landsteatret
Hvor: Turné i hele landet
Hvornår: 25. okt – . 1. dec. 2016
Foto: Erling Mølgaard