
MØD MIG PÅ CASSIOPEIA
Handler om:
Komponisten John Berger har problemer med at få skrevet de sidste sange til Alhambra Teatrets kommende opsætning. Teatrets direktør presser på, men da Bergers ekskone Irene til og med er teatrets primadonna, volder færdiggørelsen ham yderligere følelsesmæssige problemer. Musikkens muse opsøger Berger, men alt bliver ikke nødvendigvis lettere af den grund.
Du skal glæde dig fordi:
Der er en masse god musik med, og derfor er det en oplagt mulighed for at genhøre Kai Normann Andersens klassikere såsom ’Den allersidste dans’, ’Da Titina gik til bal’ og ’Musens Sang’ med et nyt hold stemmer bag. Rollelisten til ’Mød mig på Cassiopeia’ rummer bl.a. Lone Hertz, som til stor glæde medvirkede i Folketeatrets opsætning af Frk. Nitouche i 2016. Carsten Svendsen som for et par år siden skabte stor morskab som tjener Leopold i Aalborg Teaters opsætning af ’Sommer i Tyrol’ i 2016, samt Amalie Dollerup som senest medvirkede i Cirkusrevyen 2018, hvor hun viste både stemme og sans for timing. Desuden er forestillingens scenograf Marie í Dali, som blandt meget andet har stået bag designet af de flotte kostumer til Det Kongelige Teaters opsætning af My Fair Lady i 2010/11.
Premiere: 31. januar 2019
Foto: Gudmund Thai
Se mere her: Folketeatret
Med disse 6 forestillinger har vi givet dig et lille indblik i, hvilke forestillinger vi ser frem til at opleve i resten af sæson 2018-19! Vi glæder os til at dele oplevelserne med dig her på Scenekanten. Der er altså massere af grunde til at glæde sig, og heldigvis er der også mange flere forestillinger at se frem til i forårssæsonen 2019!