Livsens Ondskab
Handler om:
Emanuel Thomsen alias Thummelumsen spinker og sparer, mens han drømmer om at købe familiens gård tilbage. I et samfund hvor alle tænker på sig selv, tager Thummelumsen arbejde i Ædedolkenes Klub. Sammen med Thummelumsen møder vi bl.a. mor Karen, kusine Wulfdine, toldkontrollør Knagsted, katten Knors og den ældgamle hane Mortensen.
Du skal glæde dig fordi:
Gustav Wieds romanklassiker Livsens Ondskab er denne gang frit bearbejdet af Nørrebro Teaters egen teaterdirektør Mette Wolf, og på den måde bliver der altså tale om en urpremiere på den ellers kendte historie. Nørrebro Teater har imponeret os i denne sæson med både Den Danske Borgerkrig og Svantes Lykkelige Dag. Derfor krydser vi fingre og glæder os til den næste i rækken. Desuden har forestillingen 9 medvirkende til at varetage de i alt 28 roller!
Premiere: 18. feb. 2017
Foto: Ulrik Jantzen
Se mere her: Nørrebro Teater