Anmeldelse: Hitler On The Roof


    Stjerne2

Af Anna Cæcilie Sørensen

I en gammel støvet kælder sidder en lille ensom mand og venter på, at telefonen skal ringe. Bag ham er et kæmpe hagekors, og fra tid til anden brager verden over ham. Velkommen til Joseph Goebbels – all alone by the telephone.

Vi skriver år 2018, og verden udenfor går sin gang, men i en kælder dybt under jorden sidder en gammel nazist og laver radio. Det er sådan helt åndssvagt sjovt, at Goebbels har sit eget radioprogram der hedder “Kunst, kultur og Kommunikation”, KKK som forkortelse. Det er jo helt grotesk. Goebbels lever i limbo, og her er der no happy endings. Han savner sine børn men vil opgive hele verden for sin elskede führer.

Ina-Miriam Rosenbaum spiller Joseph Goebbels med en underfundig blanding af charme, sørgmodighed og ondskab. Karakteren bliver til et sindssygt sørgeligt vanvid fanget i en lille menneskekrop. Hun er tryllebindende! Søren Bang Jensen er flot i bordeaux. Den høje mand i kvindedragt er virkelig en eminent kontrast til den lille nazist i soldateruniform. Hans mimik er virkelig fin. Hans overgange mellem det komiske og det dragende er ret betagende.

”Hitler on the roof” er skrevet og instrueret af Rhea Leman. Allerede ved forestillingens start bliver man hevet ind Goebbels tankespind. Det er skræmmende, men vi kan godt gennemskue den lille vanvittige mand. Alligevel bliver jeg overrasket over slutningen, og det er altså virkelig godt lavet.

Jeg kan godt lide, at forestillingen er delt op i to akter. Hele stykket bliver måske bare lige en lille smule langt. Skuespillernes samspil er altopslugende, og de er virkelig gode sammen. I virkeligheden er det måske selve rummet, og den manglende benplads der gør, at jeg mister koncentrationen engang imellem. Og samtidig kan jeg godt lide, at vi sidder og koger i samme kælder som karaktererne. Det er gakket og dystert. Det er historie, og det er virkelighed… Og så er det bare en rigtig god forestilling.

 

 

Hvem: Teateret ved Sorte Hest
Hvor: Kbh. V
Hvornår: 18. maj – 2. juni 2018
Fotos: Thomas Petri