Af Anna Cæcilie Sørensen
Janteloven er forbandet uhyggelig. Vanvittig og frygtindgydende. Aldrig har jeg skænket den nogen særlig tanke. Den er der bare, og det er det der er uhyggeligt.
I teatrets foyer sidder gamle veninder med sølvfarvet hår og hygger sig. Det er første gang de besøger Teateret ved Sorte Hest, og de er begejstrede. Vi skal ind og se teatermontage.
Det Dramatiske Udgangspunkt præsenterer ‘Jantedrengen’, og publikum er spændte. Ingen ved vist helt,hvad de går ind til.
Tre hættetrøjer griner i kor. Griner af mennesker der er døde. For en moder er der kun én vej, og det er ned. Ingen begyndelse og ingen slutning. Intet mål.
Jeg’et forsvinder. Hvem er jeg? Jeg er Espen. Hættetrøjerne råber i kor. Skuespillerne smelter sammen og bliver til vild symbiose af den samme mand. De skifter personlighed, som de skifter jakker, det er imponerende at følge med i. De leger med vores hjerner.
Formen og scenografien gør mig til gengæld en lille smule forvirret. Nogle gange føler jeg mig fortabt og glemt. Det er ærgerligt, nu hvor rummet er så intimt.
Vanviddet fortsætter. Det handler om overlevelse, og der skal ikke pilles ved verdensordenen.
Børn lever i et eventyrland, og voksne forstår absolut ingenting. Og voksne må for guds skyld ikke være børn. Synden kommer med døden. Hævnen ødelægger håbet.
Du er fortabt og hører ikke til her.
Vi skjuler vores angst ved at gøre andres angst værre. Mennesker er feje. Mennesker er bange. De stiller spørgsmål, men tør de at høre svaret? Hvad nu hvis vi får et svar, vi ikke kan lide? Tilsidst bliver vi bange for at prøve de ting vi endnu ikke forstår.
Mennesket er blodtørstigt. Tørster efter hævn. Glæden over at få en anden til at falde får i sidste ende også dig til at falde. Du taber. Du bliver til et andet menneske, når du kan smage hævnen.
Af mennesker kan man vente sig alt.
Pas på det ‘det 11. bud’ og djævlen. Hvis du ikke passer på, skal fanden tage dig. Absolut intet er tilladt. Du tror måske ikke, at jeg ved noget om dig? Hvem tror du, at du er?
Da jeg gik ud af salen tænkte jeg: Hvad pokker har jeg lige set? Forstod jeg overhovedet noget af det? Jeg var nødt til at sove på det.
Forestillingen satte et eller andet igang indeni mig. ’Jantedrengen’ kommer snigende og rammer dig, når du mindst venter det. Jeg er meget begejstret for manuskriptet, det har virkelig brændt sig fast.
Hvem: Det Dramatiske Udgangspunkt
Hvor: København V, Teateret ved Sorte Hest
Hvornår: 22. marts – 8. april samt 31. maj – 3. juni 2017
Foto: Det Dramtiske Udgangspunkt