Af Anna Cæcilie Sørensen
Jeg kan ikke lade være med at tænke på; om vi kun er os selv, når vi er vanvittige? Er vi mest os selv, når vi er tossede eller normale? Nina Faber bevæger sig på grænsen mellem det sørgelige og vanvittige. Galskab og vemod. Er vi så bange for ikke at være nogen? Når angsten tager over, er der ingen grænser for, hvor galt det kan gå. I små glimt ser vi mennesket. I små glimt ser vi angsten. Usikkerheden og ensomheden. I små øjeblikke hvor vi er bange for at blive glemt. Er vi virkelig så optaget af at sælge os selv, at vi glemmer os selv?
‘Status’ er en dybsindig forestilling. Og absurd morsom – for der er i grunden noget utrolig raffineret over at lade ‘lyrik’ rime på ‘pik’. Så raffineret at jeg måtte nive mig selv i armen for ikke at få latterkrampe. Publikum har ikke en chance for at forudse, hvad der skal ske og dermed ikke en chance for at beherske deres reaktion. Det er virkelig befriende. Simpelt og genialt.
Forestillingen er iscenesat af Jens Albinus efter Erlend Loe’s roman ’Status’. Teksten er fuld af refleksioner og ærlighed. Skarp humor og det glade vanvid. En historie om kunst, dens plads og dens mange kritikere.
Trægulve og græs. Røg og melodier. På en scene der minder mig om store isflager i et mørkt hav eller niveauer i et spil, bevæger skuespillerne sig skiftevis komisk og elegant. Den skæve virkelighed løfter universet op på et fantastisk niveau. Vi bliver hele tiden overraskede. Først forstår jeg ikke helt hvordan skuespillerne overhovedet kan bevæge sig rundt, men pludselig smelter det ind i fortællingen. Alt det skæve bliver lige til. Brikker falder på plads.
Tammi Øst får mit hjerte til at bløde. Giver mine lattermuskler fiberspringninger, og giver mig lyst til at være til stede. Morten Burian og Tammi Øst klæder hinanden afsindig godt. Hun er solen og han er planeterne, der kredser om hende. De er sjove sammen. De er skrøbelige sammen. Den ene kan ikke være her uden den anden. De er konstante som stjerner. Nære og menneskelige. Intet mindre end fænomenale.
Det sker tit, at vi glemmer os selv. Hvad er din status? Hvem i alverden er du, og tør du være dig? ’Status’ er dejligt befriende. En teaterforestillingen der får dig til at klukke hele vejen hjem i seng. En teaterforestilling jeg har lyst til at opleve igen. Og igen. En oplevelse jeg ikke har lyst til at slippe, og aldrig nogensinde vil glemme.
Hvem: Husets Teater
Hvor: København V
Hvornår: 22. april – 20. maj 2017
Foto: Henrik Ohsten Rasmussen