Af Ditte Simone Jelsbak-Rasmussen
‘Skatteøen’ er med sin urpremiere på Folketeateret i 1986 efterhånden ved at være en garvet genganger på de skrå brædder. Dengang blev cd-musikken indspillet blandt andet af Sebastian, Lis Sørensen og Flemming ”Bamse” Jørgensen. Sebastians ikoniske musik er stadigvæk den, vi finder på Folketeatret i dag. I 2023-opsætningen er der mange ligheder at spore med den forrige udgave fra 2019. Scenografien og en stor portion af de medvirkende er forblevet de samme siden sidst, og energien lyser ud af de medvirkende, der virker til at elske hvert sekund i det velkendte univers.
Kanonbragene kunne man godt have skruet en anelse ned for, men ellers støtter de dunkle blålige og gullige farver perfekt op om sørøveruniverset. I en usikker og kaotisk verden, føltes det trygt at sejle i havn på skibet ”Hispaniola”, hvor størstedelen af handlingen udspiller sig.
‘Skatteøen er kort fortalt en fortælling om den unge dreng Jim Hawkins, der pludselig står med et mystisk skattekort i hånden. Sammen med en godsejer, en charmerende læge, en kaptajn og ikke mindst den mystiske Mr. Silver, der rimelig hurtigt viser sig at have skjulte motiver, sejler de mod Caribiske Øer på jagt efter skatten. For den unge Jim Hawkins, bliver rejsen dog også til en slags dannelsesrejse. En fortælling om at lære at stå på egne ben og navigere i en verden, hvor de voksne ikke altid er de klogeste. Og hvor det onde og gode godt kan flyde sammen.
‘Skatteøen’ tager sit udgangspunkt i 1740’ernes Storbritannien. I en post-Brexit verden, hvor der efterhånden er meget langt til den britisk-koloniale guldalder, gav det for mig et ekstra niveau, når den forstokkede Godsejer Trelawney, spillet af Christian Mosbæk, gentagende gange taler om britisk storhed, alt imens han tager alle de dårlige beslutninger til last for alle andre omkring ham. Det bliver den unge Jim Hawkins, der gang på gang skal redde skårene, imens de voksne omkring ham skvatter rundt i det. En fin detalje, der minder børn om, at voksne næsten aldrig har så godt styr på det, som de foregiver at have.
Når man taler om ‘Skatteøen’, er Sebastians udødelige musik ikke til at komme udenom. Et måske let skjult højdepunkt for mig kom med Sebastians ”Ostesangen”, fremført af en skøn Sofie Stougaard i rollen som Mr. Dance. Hele salen er med hende, når hun i pendulfart og på hug springer rundt på scenen og ”vil give hvad som helst for feta!”. Ligeledes gisper salen, og forældre krammer deres børn, når Szhirley i rollen som Mrs. Hawkins synger ”Fulde af nattens stjerner”.
Man skal være meget kold om hjertet for ikke at elske dette univers. Folketeatret må, for min skyld, gerne fortsætte mange år endnu med at give de nye generationer et forhold til Jim Hawkins og ”Ostesangen”.
Hvem: Folketeatret
Hvor: København K
Hvornår: 2. nov. – 31. dec. 2023 – herefter på turné i hele landet
Foto: Gudmund Thai