Af Ninette Marie Hemmingsen
KASSANDRA på Husets Teater er kulminationen på tre års kunstnerisk fornyelse af tre kvinders tragiske historier. Tre kvinder fra den græske mytologi, som på mange måder har stået i skyggen af mænd, men som nu får deres fortjente plads i rampelyset. Instruktør Anja Behrens og scenograf Christian Albrechtsen har skabt en flot forening af disse kvinder med deres FURIER trilogi.
KASSANDRA er den afsluttende forestilling i trilogien, og det er helt i tråd med mytefigurens ånd. Kassandra har nemlig evnen til at se ind i fremtiden, og på den måde forudse både vores og sin egen undergang. Forestillingen oser da også af død og ødelæggelse, så der er ikke meget feel good stemning her.
Det er en dyster omgang dramatiker Marie Bjørn byder os på, hendes Kassandra er en sjæl der lever og lider for evigt. Kassandra bliver offer for guden Apollons luner. Han kan ikke tåle en afvisning og giver hende den sindsoprivende gave at kunne se ind i fremtiden, men sørger samtidig for, at ingen nogensinde vil tro på hendes forudsigelser. Troja brænder, præcis som hun sagde den ville, og hun bliver myrdet, præcis som hun vidste, hun ville. Men det gør ingen forskel, for krig, død og ødelæggelse kommer altid tilbage – der har altid været krig siger Kassandra. Mennesket vil hverken høre eller forholde sig til sandheden siger Kassandra, og derfor får hun aldrig fred.
Det er jo en nedtrykkende tanke at få serveret, og derfor er det godt at den serveres på en skarpsindig måde. Jeg vil ikke sige at forestillingen bruger humor, men nærmere at grin finder vej til salen, fordi det er nødvendigt. Det er interessant at opleve, hvor stærk trangen til at grine bliver, når stemningen bliver trykket helt i bund. Det er et mørke vi bevæger os rundt i, i denne forestilling og det kommer til at føles tungt, for undergang er ikke en rar ting for den menneskelige psyke at dyrke. Det er Kassandra tydeligt bevis på!
Det er Benedikte Hansen der spiller Kassandra og hun bærer hele forestillingen, i helt bogstavelig forstand, for hun er den eneste på scenen. Én lang monolog, som kun afbrydes af filmen der kører på bagtæppet. Det kræver sin kvinde at indtage sådan en rolle, og Benedikte Hansen er i sandhed den kvinde. Der er ikke en finger at sætte på skuespillet og hun har os draget til sig i alle 60 minutter, som forestillingen varer.
KASSANDRA er et mørkt ekko, og med hende har Husets Teater skabt en forestilling med smuk antik genklang, og aktuelt stof til eftertanke.
Hvem: Husets Teater
Hvor: København
Hvornår: 13. jan. – 10. feb. 2024
Foto: Emilia Therese