Af Ditte Amalie Greve Bichel
På Godsbanen i Aarhus inviteres publikum ind til en nyfortolkning af George Orwells klassiker 1984, der foregår i fremtiden, deraf forestillingstitlen ’2084’. I starten får publikum at vide, at vi nu er ansat i det apparat, som holder styr på samfundet. Den overordnede ramme omkring den 90 minutter lange forestilling bliver dermed en form for introduktion til det kommende arbejde, som vi agenter er blevet ansat til at udføre. Det er en fin detalje, men desværre er det også et af de eneste elementer, der faktisk fungerer i ’2084’.
I ’2084’ møder vi Vincent Storm, der arbejder i Ministeriet for Sandhed, hvor han omdigter verdenshistorien efter befaling fra den altseende matriark Big Mother. Men Vincents længsel efter frihed vokser og han indleder et skæbnesvangert forhold til kvinden Julia. I den dystopiske fremtidsverden er klimaet det helt store omdrejningspunkt for det overvågningsdiktatur, som forestillingens karakterer lever under. Her henrettes mennesker for at spise kød alt imens masserne i kor råber: ”Krig er fred, underkastelse er frihed, børnene er fremtiden.” Historien fungerer og den tvinger os til at reflektere kritisk over vores egen samtid, men plottet er på forhånd givet af George Orwell og rosen hertil kan derfor ikke direkte tilskrives iscenesættelsen.
I co-produktionen mellem Det Dramatiske Udgangspunkt og Teater Katapult er det visuelle univers skrabet. Scenografien består af en gennemsigtig skærm, der fungerer som bagvæg, og to sider af strimlet plastik. På bagvæggen projekteres holografiske billeder, ord og videoer op undervejs. Brugen af de forskellige projektioner fremstår mere som en fiks idé end som en egentlig nødvendighed for plottet.
Kostumerne, der består af mørke bukser med forskellige former for trøjer og jakker til, er ikke noget, der transporterer mig til fremtiden. Lys- og lyduniverset er statisk med forskellige enkeltstående farver og brug af stroboskoplys enkelte steder. Når man inviterer til en fremtidsforestilling, kræver det, at man finder det helt store tekniske maskineri frem og giver los med kostumerne. Ellers kan det, som det er tilfældet med ’2084’, fremstå som en halvhjertet indsats.
Ambitionerne bag forestillingen er gode og plottet er spændende. Desværre lever iscenesættelsen ikke op til den historie, som Orwell skrev i sin tid. Det er en skam, for med små ændringer i det visuelle univers og dramaturgiske finjusteringer kunne det have været en helt anden oplevelse.
Hvem: Det Dramatiske Udgangspunkt i co-produktion med Teater Katapult
Hvor: Aarhus C
Hvornår: 29. sep. – 7. okt. 2021
Foto: PR Foto