Anmeldelse: Ankomst. Afsked


    Stjerne2Stjerne2

Af Anna Cæcilie Sørensen 

Alt er lyst. Tiden går. Alting bliver mørkere. Dybere. I enkelte glimt bliver det lyst. Alt er godt. Familien er god. Familien er vanvittig. Familie er altopslugende. Kan vi overhovedet tage afsked med den? Hvordan kommer man overhovedet ind i den? Og er vi kun noget i kraft af den?

Der er hemmeligheder i alle familier. Vi lyver for os selv. Vi lyver for hinanden. Det er vi nødt til. Når hemmelighederne dukker op, sætter de sig som blodpropper og blokerer systemet. Det er nemt at blive vred på den. Det kan være befriende at hade den. Det er nemmere end at elske den ubetinget.

Forestillingen får det til at sitre i min hjerne, så meget at jeg nogle gange har svært ved at følge med. Jens Albinus er en dygtig instruktør og forestillingen er enormt menneskelig. Publikum er mennesker, der betragter mennesker. Albinus har skrevet en fængende tekst. I programmets introduktion står der at ”Familien er et spejl”… men er det et spejl vi tør kigge i?

Jeg får lyst til at give mine minutter til Benedikte Hansen. Hun er betagende og indtager scenen med autoritet. Det er fascinerende, at iagttage den måde hun ændrer udtryk – den måde hun skifter rolle. Når hun tager skoene af og på, hviler mine øjne på hendes bevægelser. Jeg ved ikke om det betød noget, men jeg kunne ikke lade være med at tænke på det. Morten Vang Simonsen er enormt overbevisende som Toby. Et menneske der kommer udefra og egentlig slet ikke bliver inviteret ind. Tobys spontanitet og intensitet brænder i scenerne og reflekterer lyset. Han er dejligt tro imod sin rolle. Jørgen bliver spillet af Hans Rønne og hans rolige tilstedeværelse er dejlig. Manden med den rolige stemme får mig til at slappe af. Det har vi behov for.

Scenografi, lys og lyd er rå og usødet. Det satte en stemning og gav skuespillerne plads. Måske savnede jeg noget handling eller kronologi. I drama-sumpen stod det hele nogle gange lidt for stille. Nogle gange ledte jeg efter en sammenhæng imellem scenerne. Måske savnede jeg nødvendigheden af scenerne. Ideen er spændende, men jeg savnede noget. Nogle gange blev familien lidt kunstig. Jeg savnede årsager til galskaben.

Det er år 2017 – tør vi overhovedet se os selv i spejlet?

 

Hvem: Husets Teater
Hvor: København V
Hvornår: 25. nov. 2017 – 12. jan. 2018
Foto: Henrik Ohsten Rasmussen