Anmeldelse: Juledrømmen


    Stjerne2Stjerne2

Af Oliver Lund

Det føles lidt som en drøm, når man vandrer over brostenene på broen over voldgraven til Borreby Gods, hvor man herefter begiver sig gennem slotsporten for dernæst at indfinde sig i et smukt teater. Hvem havde lige set det komme? At en af Danmarks flotteste og mest historiefulde sale ligger hengemt i en lade lidt uden for Skælskør? Det er i sandhed en smuk oplevelse i sig selv. Årets julemusical på Borreby Teater hedder ‘Juledrømmen’ og er skrevet af revyherrerne Leif Maibom og Thomas Pakula. Den handler om drengen Lillebror, som vågner op den 22. december og finder ud af, at hans forældre har aflyst den danske jul til fordel for en jul under palmerne. Familien skal rejse lillejuleaften! Det er selvfølgelig en skandale, og de næste timer bruger han på at finde Julemanden, så han kan hjælpe med at få familien på bedre tanker.

‘Juledrømmen’s historie er desværre ikke den bedste af slagsen. Thomas Pakulas storladne musik, der spænder lige fra sange a la ‘Driving home for Christmas’ til calypso og dansktop, river os med, bringer os i julehumør og er søde showstoppere, men anden akt er for langt, og forestillingens dramatiske præmisser og omdrejningspunktet omkring hovedpersonernes presserende problemer, som bl.a. beror på teknologi såsom mobiltelefoner med antenner der ikke kan sms’e, virker forældet. Det er 10 år siden, forestillingen blev skrevet, og det er en skam, at handlingen ikke er blevet opdateret. Flere steder virker den og dens indlagte Maibom’ske ordspil og jokes ganske enkelt uaktuelle og påtagede. For eksempel går Lillebrors bror, Junior, decideret rundt med en stor sort klods af en telefon om livet.

Kirsten Siggaard og Jan Schou er i spidsen for det store hold skuespillere, og selv spiller de størstedelen af typerne i det brogede galleri af figurer. Deres figurer er hyggelige indslag, og vi kommer hurtigt til at holde af dem som hhv. skrothandleren Hjulmand og hans storstrikkende kone fru Hjulmand, som Lillebror møder i sin jagt efter den rigtige Julemand. Selv er Lillebror også charmerende, selvom Lille Per-diktionen ligger lige for, og den megen sang føles som en kælketur. Omkring ham er flere andre bemærkelsesværdige personer. Bl.a. hans søster, Søs, spillet af Michala Kürstein Lynge, som spiller og synger overbevisende godt. Det undrer mig dog, hvor lidt tøj hun og resten af ensemblet har på. Det er vel relativt få som upåvirket går til julemarked på torvet den 22. december i bare ben?

Som dansere medvirker 12 unge piger fra Det Kongelige Teaters Balletskole, som også gør en flot indsats med smittende entusiasme i koreograf Line Friis’ ellers ret ensformige og trivielle trin, der til tider får det til at hoppe over scenen, som var det en gymnastikopvisning. Rigtig flot bliver det dog, da de som yndefulde snefnug omringer Lillebror i et vinterinferno, hvor de får lov til at øse ud af de klassiske ballettraditioner. Scenografien fungerer også rigtig fint her som snelandskab, og det er spændende at se, hvor foranderligt scenografien arbejder på den ret lille scene.

Jeg har ikke selv besøgt Borreby Teater før, men min juledrøm er bestemt flere nye forestillinger på det stemningsfulde teatergods i fremtiden.

 

Hvem: Borreby Teater
Hvor: Skælskør
Hvornår: 24. nov. – 17. dec. 2017
Foto: Borreby Teater