Af Maja Sofie Sørensen
Billy Elliot i Operaen imponerer visuelt med en storslået scenografi, Elton Johns rørende sange og Alban Lendorfs forrygende balletpræstation. Det store scenerum gør det dog til tider vanskeligt at skabe den intimitet og nærvær, som fortællingen kræver.
Benjamin la Cour har skabt en scenografi, der udnytter Operaens tekniske muligheder til fulde. Med kæmpemæssige elevatorer, drejescener og en brutalistisk æstetik forvandler scenen sig effektivt til minearbejdernes arbejdsplads, balletsal og Billys beskedne hjem. Disse scenografiske greb sætter stemningen og gør det visuelt medrivende. Det er imponerende og betagende – et billede på den kontrastfyldte verden, Billy befinder sig i.
Alban Lendorf, som den voksne Billy, er forestillingens klare højdepunkt. Hans smukke og følelsesladede dans skaber en rørende kontrast til historiens barske miljø og bliver et stærkt billede på den kunstneriske frihed, som Billy kæmper for. Når han danser sammen med den unge Billy, er det magisk og forløser forestillingens tematik om håb og transformation. Miles Hoares koreografi får de store ensemblescener til at sprudle af vitalitet.
Silas Santin leverer en naturlig og genkendelig præstation som Billy, der balancerer mellem usikkerhed og viljestyrke. Annette Heick er en kraftfuld Fru Wilkinson, hvis skarpe humor og varme samtidig motiverer og trøster Billy i hans kamp for at finde sig selv. Anne Marie Helger stjæler flere scener som bedstemor med en livskraft og charme, der minder os om, hvorfor vi elsker hende som skuespiller.
En særlig nævneværdig præstation kommer fra Vilhelm Kroner Ingvald som Billys ven, Michael. Hans ubekymrede og hjertevarme portræt af en dreng, der bryder normerne, bringer humor og glæde til scenen.
Selvom Operaens store scene giver plads til grandiose kulisser og spektakulære effekter, udfordrer dens størrelse også forestillingens intimitet. De mere personlige scener mellem Billy og hans far eller Fru Wilkinson mister noget af deres nærvær i det enorme scenerum. Derudover var der under forestillingen problemer med lyden, som gjorde, at skuespillernes replikker til tider forsvandt i rummet.
Billy Elliot er ikke kun en musical om en dreng, der drømmer om ballet – det er en fortælling om mod, identitet og fællesskab. Forestillingen formår med sin rørende historie og storslåede iscenesættelse at balancere mellem det intime og det episke.
Trods enkelte udfordringer står Billy Elliot på Det Kongelige Teater som en følelsesladet og visuelt flot oplevelse, der bekræfter, at det er værd at kæmpe for sine drømme – uanset hvor umulige de måtte synes. Det er en oplevelse, der vil varme hjertet og vække begejstring hos både unge og voksne.
Hvem: Det Kongelige Teater
Hvor: København K
Hvornår: 21. nov. 2024 – 12. jan. 2025
Foto: Miklos Szabo