Af Kira Bach Pedersen
Teater Republique opfører netop nu en fortolkning af et af litteraturens helt store værker. Iklædt rødt på en sort scene og omringet af hvide rekvisitter der udgør elementer vi kender fra daglige gøremål, tager Dante os på rundtur i Helvede, Paradis og Skærsilden derimellem.
Denne forestilling kræver en aktiv indsats fra publikum, og man kan hurtigt glide ud af fortællingen, hvis man ikke holder koncentrationen højt blandt de utallige, malende verslinjer. Jeg kan knap forstå, hvordan Stina Ekblad i skikkelsen Dante kan levere så ufattelig mange ord med en så utrolig præcision i stemmeleje, kropssprog og ageren. Ordene smelter til tider sammen, og da jeg forlader salen, er det de færreste som hænger ved. Jeg oplever personligt Dantes epokegørende værk som mørk bitter chokolade, hvor et par få stykker ad gangen nydes delikat og over længere tid, men her fodres jeg i store mængder henover en kort periode, og allerede efter første halvdel af stykket føler jeg mig hurtigt mættet af Ole Meyers moderne oversættelse. Disse betydningsfulde verslinjer mister dermed gradvist deres kraft jo længere ind i forestillingen, vi kommer.
Med en spartansk iscenesættelse hvor alt er nøje planlagt, følger vi Dantes færden på scenen, og de få virkemidler der i store dele af forestillingen blot er spotlys og Ekblads fagter er velfungerende og nøje tilrettelagte. Dertil bruges lejlighedsvis pop-musik og lydeffekter til at understøtte og opbryde den simple opsætning i en kompliceret fortælling.
Vi får leveret en præcis, men også kalkuleret forestilling, hvor enhver bevægelse er kontrolleret ned til sidste detalje, hvilket desværre mindsker følelsen af spontanitet som oftest er at finde i scenekunsten, og som gør den levende og nærværende. Jeg havde undervejs lyst til at lukke øjnene, til trods for den smukke scenografi, og i stedet lade min egen fantasi skabe himmel og helvede i overværelsen af en forførende og indlevende fortællerstemme i en visuel sparsom forestilling.
I beskrivelsen af ’Dantes guddommelige komedie’ er det først og fremmest ordet ’smuk’, der falder mig ind. For forestillingen er særlig smuk at overvære. På intet tidspunkt underkendes Dantes ukuelige vigtighed i Karen-Maria Billes bearbejdelse af originalmaterialet, hvor der naturligvis ikke kunne blive plads til samtlige 600 sider af Meyers oversættelse. Oplev her en forestilling, som aktiverer fantasien og opfordrer dig til at lade tankerne flyve hen på menneskets syndspligt, og det Dante, som til sidst når frem til er essensen af ethvert menneskeliv: kærlighed.
Hvem: Teater Republique
Hvor: København Ø
Hvornår: 10. jan – 2. feb. 2019
Foto: Per Morten Abrahamsen