Af Anna Cæcilie Sørensen
Vi er tilbage til fortiden og fine klæder. Fremtiden bliver til et skuespil. En komedie, en tragedie og en sørgelig erkendelse. Tiden galoperer afsted, men har den egentlig ændret sig? Hvad er tid og har vi overhovedet lært noget af den? Måske kan vi slet ikke undgå, at tingene gentager sig selv om og om igen?
Forestillingen starter helt blødt og let, vi præsenteres for, hvad der skal ske. I næste nu brager fortællingen derud af og blander fransk hiphop med store klassiske værker. Det hele sniger sig ind under huden på publikum. Den store skærm viser os de velkendte billeder og tv-optagelser fra demonstrationer og Notre Dame i brand. Teater blandes med virkeligheden på raffineret og benhård vis.
Skuespillerne besøger undervejs i forestillingen ’fortælle-boksen’ – som har indbygget vindue, persienner og mikrofon – og fortæller os hvad der sker med deres karakter. Det er nære menneskelige fortællinger, der vikler sig ind og ud af hinanden og ind i den helt store fortælling. Det lyder indviklet med det fungerer enormt godt hele forestillingen igennem.
Ligeledes er der en fortællerstemme, der giver os de resterende oplysninger. De oplysninger vi ikke lige vidste vi manglede og de benhårde fakta. Der er enormt mange gode dialoger og monologer i hele forestillingen, men jeg må indrømme at en af de afsluttende scener med den yngste bror, spillet af Kasper Dalsgaard står allerstærkest. Mine øjne blev vanvittig våde, da han forgæves prøver at rulle en cigaret og alle følelserne vælter ind over ham. Den hårde unge mand går i opløsning, virkeligheden rammer og jeg kan mærke, hvor ondt det gør.
’De Hovedløse’ handler om en familie: to brødre, en søster og deres far. De er meget forskellige, men trods alt familie. Den yngste bror ved aldrig, hvad der skal ske i morgen og har den holdning at: fransk politik er ligeglad med mig, så jeg er ligeglad med fransk politik. Det er dog lige indtil han bliver en del af ’de gule veste’. Søsteren bliver også betaget af sammenholdet, men prøver at bruge sine ord i stedet for. Og så er der politimanden, den ældste bror, som virkelig kæmper. Henrik Prip spiller den angstramte fader, der drømmer sig tilbage til fortiden.
Den simple scenografi og de forholdsvis få rekvisitter giver forestillingen mulighed for at springe i tid. Vi er aldrig i tvivl om, hvor (eller hvornår) vi er. Der bliver stillet spørgsmål. Ordene er ikke deres, men det er revolutionen, siger en af karaktererne og det gyser lidt i mig. Fremtiden er en parodi. Virkeligheden er vanvittig. ’De Hovedløse’ er en forestillingen, der nærmest insisterer på, at du tænker over din egne meninger. At du sætter ord på, hvad du tænker og mener. Ja, og så er den i høj grad aktuel, flot og anbefalelsesværdig.
Hvem: Teater Republique gæstespil fra Mungo Park
Hvor: København Ø
Hvornår: 7. – 18. feb. 2020
Foto: Jon Kort