Af Kira Bach Pedersen
Det Lille Teaters ’Bella & Gustav’ er i al sin enkelthed en forestilling om at danne venskaber i den lokale sandkasse. Så er der også lidt om jalousi og ensomhed deri, men ellers holder Det Lille Teater sig på en såre simpel sti, hvilken også er nødvendigt i en 30 minutter kort forestilling for børn helt ned til 2-årsalderen. Plottet er skåret helt ind til benet for i stedet at give plads til at lade fantasien udfolde sig, hvilket er heldigt for os som publikum.
Retningen i den lille forestilling er dermed ganske stringent, som også ses ud i manuskriptet der generelt grænser til det banale. De simple replikker fiffes op ad Marie-Louise von Bülows finurlige lydunivers og en genial indlevelse i barnets fantasi. Med barnlig opfindsomhed som udgangspunkt kan alting nemlig være meget mere end, hvad det fremstår som i det pastelfarvede børneværelse. Et kande og en xylofon bliver til en telefon, og når Bella er syg nyser hendes bamser i kor med hende. Hver eneste kreative beslutning virker som et naturlig tiltag, der får forestillingen til at se legende let ud, hvilket sjældent er tilfældet i virkeligheden og derfor desto mere imponerende når det lykkes.
Derimod kan jeg undre mig over andre valg foretaget i dramatiseringsprocessen, som at skuespillerne skifter rundt mellem at være dukkeførere og selv at spille de karakterer, som dukkerne ellers skulle dække over. Selve dukkerne har en skrøbelig finhed over sig og er rigelige i sig selv men bliver indimellem ignoreret lidt for meget. Universet lader til at modsige sin egen logik.
’Bella & Gustav’ er den type introduktion til teaterverdenen som alle børn bør få. Her får man lidt af alt det gode, teater kan og bør kunne. Alle i rummet kan forholde sig til, hvad der sker på scenen. Og de voksne keder sig bestemt heller ikke, fordi der spilles på den barnlige fantasi, som vi alle kan huske tilbage på – en tid, hvor alt kunne lade sig gøre så længe man havde en sandkasse og et par gode venner.
Hvem: Det Lille Teater
Hvor: København K
Hvornår: 6. feb. – 26. april 2020
Foto: Natascha Thiara Rydvald