Af Ditte Amalie Greve Bichel
Hvad sker der, hvis man bytter rundt på tallenes rækkefølge? Vender verden så på hovedet? Og hvad med fuglene, som jo er ligeglade med tallenes orden? Det er disse spørgsmål, der bliver leget med i børneforestillingen ’TRE står på hovedet’. Gennem karaktererne En, To og Tre behandles både jordnære tematikker om venskab og tolerance, samt mere filosofiske emner såsom den hierarkiske rangorden i verden.
De ovennævnte tematikker kommer til udtryk gennem fortællingen om En og To. En kommer altid først, hvorefter To følger efter. To stiller nogle gange spørgsmålstegn ved rækkefølgen, men er, når alt kommer til alt, ganske indforstået med denne orden. En dag dukker Tre op. Tre vil ikke være den sidste og vender derfor op og ned på En og Tos forståelse af, hvordan verden er indrettet. Med unikke bevægelser knyttet til specifikke ord, en barnagtig mimik og overdreven gestik bliver der skabt nogle fysiske spilleregler, som gør det sjovt at følge med for både børn og voksne.
Det kaos som i fortællingen pludselig truer den hierarkiske orden afspejles smukt i scenografien. Startbilledet består af en masse terninger i forskellige størrelser med tallene 1, 2 og 3. Terningerne er opbygget i tre sirlige stabler, som fylder det meste af scenen. Undervejs spredes disse terninger ud i en visuel uorden i takt med, at En og To bliver udfordret på deres forståelse af verden. Terningerne er multifunktionelle og bliver således brugt til både at sidde på og at bygge med. Nogle af terningerne er hule og kan derfor bruges både som skjulested og til at tage over hovedet. På begavet vis er det lykkedes scenograf Laura Rasmussen at konstruere en scenografi som, på trods af sin simple natur, kan skabe flotte og forskelligartede visuelle plateauer.
Selvom både scenografi og spil fungerer som det skal, så er der dog ét altoverskyggende problem i ’TRE står på hovedet’, nemlig replikkerne. Sproget indeholder mange gentagelser og en unaturlig sætningskonstruktion. Dét der formentlig har været tænkt som en forsimpling af sproget, har i stedet resulteret i en højere kompleksitet, hvilket ikke umiddelbart stemmer overens med, at det er en børneforestilling. Manuskriptet er oprindeligt tysk, så det er svært at vurdere, om det er gået galt i oversættelsen eller et andet sted. På dansk virker replikkerne forcerede, hvilket er ærgerligt, da det fjerner fokus fra de elementer, som rent faktisk fungerer.
Hvem: Teaterhuset Filuren
Hvor: Aarhus C
Hvornår: 6. – 29. februar 2020
Foto: Bibi Berge