Af Anna Cæcilie Sørensen
Dunhammere, sommermelodier, en blå himmel og en spejlblank sø. Teaterlamperne varmer meget kraftigere end efterårssolen og på midten af scenen ligger en (voksen) dreng og smiler. Han undersøger os med øjnene og jeg bliver næsten helt forlegen. Håret er sirligt og nænsomt redt til den ene side og så er han klædt i jordfarver. Et varmt glansbillede fra virkeligheden.
’Den sommer far blev homo’ er en dramatisering af en norsk ungdomsbog af Endre Lund Eriksen. Det er en charmerende, sjov, sød og meget rørende fortælling. En vigtig fortælling om at vokse, om seksualitet og om at finde ud af hvem man er. Ja, og hvem ens forældre er. Det er nemlig svært, uanset om man er barn eller voksen.
Man må generelt finde sig i meget når man er teenager, men pludselig at se sin far i gulddragt og i armene på en andens far kan måske blive for meget for nogen. Der bliver skålet i dyr fransk rødvin og det bliver ærlig talt lidt for meget for Arvid. Ingen forstår noget som helst. Teenager-anfald, raseri og gråd bliver heldigvis forvandlet til kærlighed. Forelskelser kommer nemlig oftest snigende og nogle gange kan vi slet ikke finde ord til at forklare dem.
Forestillingen har et virkeligt fint lydunivers med bidder fra velkendte sange. Skuespillernes synkrone bevægelser bliver til dansetrin og det kan mærkes at intet er overladt til tilfældighederne. De to fædres cykeltur i matchede guldsæt er ret fænomenal og så kan jeg godt lide, at teaterscenen kan meget mere end man lige kan se ved første øjekast.
Mikkel Reenberg er fantastisk i alle sine roller og har en eminent timing. Det er imponerende at kunne spille tre så forskellige roller og fange publikum med et enkelt blik – uanset rollen. René Benjamin Hansen spiller den nyligt fraskilte far, der skal finde sig selv. Han er enormt sød og god som den lidt forvirrende far, der prøver at finde kærligheden og passe på sin teenager i mens. De unge skuespillere Julie Jeziorski Jensen og Peter Schile spiller Indiane og Arvid. En pige med ben i næsen der bobler af følelser og hormoner og Arvid der endnu ikke er helt sikker på, hvad han vil.
Forestillingen varer 70 minutter og for min skyld måtte den gerne have været længere, også selvom fortællingens afslutningen var ret perfekt. Jeg blev rørt da far og søn krammede hinanden. Rørt da Arvid forstod sin far og hvad han havde brug for. Jeg forlod teatret med en boblende god fornemmelse i maven og et smil på læben. ’Den sommer far blev homo’ er en forestilling som denne burde ses af de fleste og både af unge og voksne. De fleste af os har trods alt været teenagere.
Hvem: HiLS DiN MOR & Folketeatret
Hvor: København K
Hvornår: 19. okt.– 5. nov. 2019
Foto: Jakob Søby