Af Lea Nelhorf
’Dig og mig ved daggry’ er en ungdomsroman af Sanne Munk Jensen og Glen Ringtved fra 2013. En fortælling om den første store og stormende forelskelse. For da Liam og Loui mødte hinanden – mødte de lykken. De fandt deres soulmate. Intet kunne ødelægge dem og intet kunne skille dem ad. Livet var godt og de manglede intet. Men hvorfor sprang de sammen ud fra Limfjordsbroen? Hvorfor?
Tilbage i nutiden står de ødelagte forældre. Hver af dem reagerer forskelligt. Det splitter dem. For hvordan takler man sit barns død rigtigt? Louis mor reagerer indad. Hendes far udad. Hun bebrejder sig selv i depressionen. Han søger svar i virkeligheden. Begge mangler de en mening. Et svar på hvorfor. En afslutning. Sammen med dem, prøver vi at forstå.
Forestillingens cast er eminent. Deres præstationer er fænomenale og knivskarpe. De er spot on. Deres skift imellem roller er så naturlige, og skaber i samspil med vekslen mellem tid et helt specielt tempo i fortællingen. Deres sårbarhed, vrede, ubarmhjertighed, fortvivlelse, afmagt, hver en følelse tror jeg på. Det er så imponerende, og jeg overgiver mig fuldstændig til det jeg ser. Uden rigtig at tænke over det. Jeg mærker og jeg føler. Det sætter sig i mig, og til tider har jeg bare lyst til at græde.
Claus Helbo har skabt en såre simpel, men hamrende kraftfuld scenografi. Med rå og ufine transportkasser i lys træ, scenelamper og højtalere, gamle sofahynder og bunker af tøj rammer han det umiddelbare i fortællingens essens. Spillerne rykker rundt på ting, fortidens tragedie krydser nutidens overlevelse, vi ser glæde og tårer i hver sin virkelighed. Fortællingen holdes konstant i bevægelse. Vi holder nærmest vejret. Det er så intenst og uhyre nærværende.
Jeg er hele forestillingen i gennem fuldkommen draget af det intense drama. Tryllebundet af de velfortalte og ærlige beskrivelser. Af sproget. Opslugt af instruktør Minna Johannessons fænomenale dramatisering. Bevæget af Ditlev Brinths uforlignelige lyddesign. Det er fængslende og hjerteskærende. Skrøbeligt og brutalt. Kærligt og hårdt. Denne forestilling er du nødt til at se. Om du er ung, gammel eller et sted midt i mellem. Du vil føle smerten lige meget hvad, og du vil få en voldsom reminder om, hvor skrøbeligt og kostbart livet er. Hvor lidt, der skal til for at slå det i stykker.
Loui og Liams verden overrumples af ulidelighed, og deres følelser bliver så store, at vores verden her på jord, ikke længere er stor nok til at rumme dem. Kun i døden kan deres kærlighed overleve.
Dét er en historie, du er nødt til at bevidne. Du er nødt til at mærke. Den sætter skarpe ar i dig.
Du skal sidde lige dér. Lige foran dem. Høre Loui fortælle og mærke smerten i hjertet. Se forældrenes fortvivlelse i øjnene. Føle den store kærlighed og fundere over om den måske kan blive for stor. Det her er teater, der vil noget! Så vanvittig vedkommende!
Hvem: Teater Nordkraft
Hvor: Teater Grob, København
Hvornår: 3.–5. juni samt 5.-21. september 2018 på Teater Nordkraft
Foto: Louise Dybbro