Af Lea Nelhorf
’Kærlighedshistorier’ er Mathilde Passer og Martine Levinsens afgangsforestilling fra skuespilleruddannelsen. Med sig på scenen har de Johannes Smed i kjole og hvidt, der dygtigt og dedikeret tager sig af musikken. Sammen vil de tage os rundt i kærlighedens uransagelige fortællinger.
Forestillingen byder på et væld af sange. Hvilket giver rigtig god mening, da hver af de to kvinder besidder to meget forskellige flotte sangstemmer. Især må jeg fremhæve Passers virkelig unikke, lækre og fyldige store stemme. Den kan virkelig noget, og den er jeg ikke et sekund i tvivl om kommer 100 % til sin ret på de større scener i fremtiden. Levinsen udmærker sig i sin sårbare, voldsomme og rå rap, og i hendes karakter der fuldstændig overrumplet af følelser og sorg løber efter en tilfældig løber, for at lette sit hjerte til bare en eller anden. Dén karakter er vanvittig fin.
Vi ser den store kærlighed drukne i stort pres og forliste drømme. Vi ser den konstante leden og søgen efter den. Vi ser kærligheden når den er absurd og når den ikke holder sig inde for, hvad der er moralsk i orden. Vi ser kærligheden fra alle leder og kanter. Og den idé er jeg ret vild med. Men der er tendens til at være en langt større del historier, der er absurde og ekstreme. Jeg savner flere ‘almindelige’ mere gennemsnitlige kærlighedshistorier. De historier, der nærmest er svære ikke selv at blive en del af på et eller andet tidspunkt her i livet. Noget der er mere relevant, rammende og lettere at sætte sig ind i. Jeg føler ikke, de sådan rigtigt kommer ind under huden på mig. De få gange, de er lige ved, fortsætter sangen eller monologen. De bliver for lange, de bliver for meget og jeg keder mig.
Forestillingen kunne med fordel have været skåret mere ind til benet, og jeg savner noget mere variation i lydbilledet, for på en eller anden måde kommer alle sangene til at lyde ens. Der kunne med fordel have været en klarere vision om, hvad vi som publikum skal have ud af forestillingen. For desværre står jeg tilbage med en ærgerlig følelse af, at have set en forestilling, hvor dem på scenen får langt mere ud af forestillingen end os publikum.
Hvem: Den Danske Scenekunstskole, Aarhus
Hvor: Riddersalen, Frederiksberg
Hvornår: 2.-8. juni 2018
Foto: Dennis Westerberg