Af Kira Bach Pedersen
Kan man drømme sig mod stjernerne og ud af en lille dansk provinsby? Den 19-årige, kiksede og lidt for tykke René bor stadig hjemme hos sin ustabile, migræneramte mor. Hans fornyligt afdøde far sørgede for en læreplads til René, men René vil hellere læse astrofysik og blive astronaut. Han drømmer sig væk fra udkantsdanmark, hvor han har forelsket sig i veninden Winnie, hænger ud med sin småkriminelle ven Theis på den lokale grillbar og passer sin ynkelige mor.
Der er fuld brag på 80’er-nostalgien med permanente krøller, højtaljede jeans og en VHS-kopi af ’Tilbage til Fremtiden’ afspillet på en Moviebox. Al dette står dog ikke i vejen for, at forestillingen fortsat er skræmmende aktuel for unge såvel som gamle. Fortællingen i sig selv er ganske simpel og til dels forudsigelig, men Thomas Markmann har udført et utrolig velskrevet stykke drama, hvor især dialogen om de store og små hverdagsdilemmaer overføres naturligt til scenen og opfordrer publikum til selv at fundere videre, når de forlader teatret.
Denne hverdagskomedie er et hjerteskærende og ærligt portræt af tragiske menneskers skæbner. Både dynamikken mellem den unge trio bestående af René, Theis og Winnie samt den spirende romantik mellem Lars Boms karakter, Russeren, og Mette Horn som Renés mor er troværdigt udført.
Forestillingen giver plads til, at alle karakterer får mulighed for at brillere igennem forestillingen. Nicolai Jørgensen, der står i spidsen som den ”bamsede” René, har et utrolig nærvær på scenen og særligt sammen med Mette Horn skaber han særligt rørende scener. Jørgensen formidler flot Renés krøllede hjerne, som fremstår i stærk kontrast til den sterile, hvide scenografi omkring ham.
Forestillingens sande triumfkort er dens balancegang mellem at være tragisk og komisk. I salen ler vi alle højt af den fysiske komik, når Russeren og Renés mor skal på date, og når Mette Klakstein Wiberg som Winnie energisk danser rundt til ”Like a Virgin”, mens hun synger ned i en hårbørste.
Alligevel er vi på intet tidspunkt i tvivl om, at Renés skyldfølelse, moderens misbrug og de mange knuste drømme er dybt tragiske emner, som er smerteligt genkendelige for mange. ’Drengen der ville være vægtløs’ minder os i sandhed om, at livet ikke altid er nemt og lykkeligt, og at det kræver hårdt arbejde at bryde ud af arven og forfølge sine drømme. Det er sårbart, relaterbart og ikke mindst ærligt teater; Det er absolut fremragende teater.
Hvem: Folketeatret
Hvor: København K samt på turné rundt i landet
Hvornår: 16. okt. – 15. nov. 2018 (Folketeatret), 4. okt. – 21. nov. 2018 (Turné)
Foto: Thomas Petri