Af Ditte Amalie Greve Bichel
Fra barnsben har jeg lært, at hvis man ikke har noget pænt at sige, så skal man tie stille. Dette var umiddelbart den første tanke, som kørte gennem mit hoved, da jeg i går aftes trådte ud af Godsbanen efter at have set Teatret Stormens forestilling ’Edit en oprører’. Rammerne for fortællingen er i sig selv ganske klare; vi er som publikum inviteret til at se en åben prøve på ’Tribadernes nat’, som den unge Edit har arrangeret. Edit er på jagt efter et større og mere poetisk sprog. Hun efterlyser en sammenhængskraft i sproget, men hvor er sammenhængskraften i forestillingen?
For at tydeliggøre hvorfor ’Edit en oprører’ ikke fungerer, er jeg nødt til at starte et sted. Og hvad er bedre at starte med end manuskriptet, nu hvor sproget er forestillingens omdrejningspunkt. Alle replikkerne virker unaturlige, både i ordlyd og fremførelse. Jeg er i hvert fald aldrig stødt på nogen, som i daglig tale bruger udtryk såsom ”mit unge hybenhjerte”. På grund af kostumerne og den simple scenografi har jeg svært ved at placere historien tidsmæssigt. Det er først idet Edit nævner Metoo-bevægelsen, og da de tre ældre skuespillere trækker hver deres mobiltelefon op af lommen, at det går op for mig, at ’Edit en oprører’ skal forestille at foregå i nutiden.
Skuespillerne leverer ikke en overbevisende præstation. Der er ingen følelsesmæssige skift i deres mimik og bevægelserne på scenen føles påtagede. Det er vigtigt, at man som skuespiller selv tror på det man formidler, for hvordan skal publikum ellers blive overbevist? Scenografien er desværre heller ikke noget specielt. Der står et par stole på scenen og i baggrunden er der opbygget en stabel af flytte- og ølkasser. Kasserne, og den hvide teaterdør som er placeret i den ene side af scenen, tjener intet formål for historien.
Undervejs lægger jeg mærke til, at nogle af mine medpublikummer griner. Jeg har dog svært ved at regne ud, om det er fordi de reelt finder forestillingen morsom eller om de griner fordi de, ligesom jeg, synes at iscenesættelsen er så mislykket, at det er tåkrummende. Jeg føler desværre ikke, at jeg er blevet en oplevelse rigere og havde det ikke været fordi denne anmeldelse skulle skrives, var jeg gået i pausen.
Hvem: Teatret Stormen
Hvor: Aarhus C
Hvornår: 21.-22. & 25.-30. november 2019
Foto: Torben Hoffmann