Af Ditte Simone Jelsbak-Rasmussen
Under guldlysekronen i Glassalen i Tivoli spiller Eventyrteatret julen ind. Det gør de med en stilsikker nyfortolkning af Charles Dickens’ klassiske fortælling, ‘Et Juleeventyr’, oprindeligt fra 1843. Temaet om, hvordan grådighed og en evig stræben efter rigdom skygger for empati, medmenneskelighed og et godt julehumør, er dog evigtgyldigt. Børn og voksne i alle aldre har stadig meget at lære fra ‘Et Juleeventyr’ og de vil uden tvivl føle sig både underholdt og få lidt stof til eftertanke.
Vi møder fra første scene den aldrende, stenrige nisse Scrooge, der sover i en lænestol. Så fungerer den nemlig både som seng og lænestol. Han spiser tørt brød og drikker koldt vand, fordi alt andet ville være unødvendig ødselhed med de dyrt optjente penge, han har brugt det meste af sin tilværelse på at tjene. Overfor den fattigdom, han ser overalt, har han ikke meget til overs. Scrooge, der selv kommer fra en barndom i dyb fattigdom, er så kynisk omkring alt og alle, at ingen længere har meget tilovers for ham.
Natten inden juleaften hjemsøges Scrooge af genfærdet Marley, der advarer ham om at fortsætte sin kyniske levemåde. Som en sidste chance for at ændre kurs vil han snart få besøg af sin fortid, nutid og mulige fremtid. Marley, spillet af Clara Dragsted Hansen, er iført tunge lænker, imens hun med sin smukke, kraftfulde vokal synger salen fuld af de mange dramatiske konsekvenser der er ved at leve som Scrooge. Vejen mod en mere empatisk Scrooge viser sig selvfølgelig at være lang. Den kræver nemlig indrømmelser, mest af alt overfor ham selv.
Kostumerne, designet af Christine Brincker, er smukke og iøjnefaldende. Særligt fortiden og nutidens ånd fangede mig. Først træder fortidens juleånd frem på scenen i et totalt mørke. Hun er iført en hvid kjole med slør, kun oplyst af en glimtende lyskæde i håret. Nutidens juleånd er mere farverig med sit store røde hår og elegante silkeklæder i rødgrønne julefarver. Kostumerne giver forestillingen et ekstra niveau af den helt rigtige julemagi.
Musikken og sangene er iørefaldende poppede melodier, der tilføjer et nutidens præg til den gamle fortælling. Sangstemmerne og kompositionerne er ufejlbarlige, og der hersker ingen tvivl om det niveau af professionalisme, der er i Eventyrteatret.
Det hele virker meget gennemkoreograferet, ned til mindste detalje, i alt fra dansesekvenser til sange. Personligt kunne jeg måske godt have et ønske om at puste en smule til de stramt koreograferede danse og give lidt mere rum til pauser i den relativt korte spilletid på 1 time. Det kan blive lidt komprimeret med de mange gennemkoreograferede sange og danse og skygge lidt for følelserne bag skuespillet.
Det rykker dog ikke ved, at Eventyrteatret med forestillingen er lykkedes med at kaste tiltrængt julemagi over Glassalen. Derudover er fortolkningen af ‘Et Juleeventyr’ en fin påmindelse om, at ét af julens mange gode budskaber også kan handle om, at det aldrig er for sent at skifte spor her i livet.
Hvem: Eventyrteatret
Hvor: Glassalen i Tivoli
Hvornår: 25. nov. – 17. dec. 2023
Foto: Ole Mortensen