Anmeldelse: Fodbold fodbold fodbold


Af Maria Thostrup Jakobsen

Jeg går med en veninde med raske skridt mod Skuespilhuset. Vi skal nå at finde vores pladser inden aftenens forestilling ‘Fodbold fodbold fodbold’ bliver fløjtet i gang. Jeg har forhåbningsfuldt overvejet, om teatret mon sælger hotdogs og popcorn som på stadion. Det gør Det Kongelige Teater ikke, men vi kan købe fadøl og chips, og vi bliver ønsket ”god kamp”, inden vi går ind i salen. Inde i teatersalen sidder publikum alle som én iført fodboldtrøjer. Da vi sætter os ned, er der heldigvis også fodboldtrøjer til os, så vi kan blive indlemmet i klubben. Det er en oplagt og sjov gimmick, at publikum på den måde bliver uniformeret, og det skabte en stemning af at sidde på en fodboldtribune.

Fodboldtrøjerne er også et symbol på, at publikum forventes aktivt at engagere sig i teaterforestillingen. Vi skulle som publikum spille rollen som inkarnerede foldboldfans, og det var en rolle vi til dels lykkedes med. Det var ved forestillingens start tydeligt, at vi som publikum skulle varmes op til at huje og klappe i stedet for at sidde stille og observere. Jo mere du som publikum har en kærlighed til fodbold, jo sjovere vil jeg tro, at aftenens forestilling er, men selv for en ukyndig som mig, er det en sjov rolle at spille. I pausen gjorde fodboldtrøjerne det også tydeligt, hvem blandt publikum, der var inde at se ‘Fodbold fodbold fodbold’ og hvem, der var til Holbergs ‘Den Vægelsindede’, som spillede samtidig.

‘Fodbold fodbold fodbold’ føles som en lang rutsjebanetur, hvor jeg som publikum skiftevis havde det fornøjeligt og ubehageligt. Forestillingen vil gerne rumme alle de aktuelle temaer inden for fodboldverdenen – euforien, fællesskabet og sejrsfølelsen over for ensomhed, moralsk forfald og knækkede sjæle, alle elementer som professionel og pengedreven fodbold rummer.

Skuespilholdet jonglerede med et hav af løst forbundne karakterer og berørte overfladen af deres følelser og skæbne. Forestillingen er en tour de force af stereotyper: Manden der prioriterer fodbold over bryllupsdag med sin gravide kone, som ”ikke forstår det der fodbold”, faren der tager sit alt for lille barn med til fodbold – mor skal ikke med, men det skal en fremmed kvinde, samt turisterne der lukker øjnene for armod for at komme til VM i Qatar. Forestillingen sætter fokus på krænkelser af menneskerettigheder, homofobi i fodboldmiljøet og voldelig fankultur, men for mig kom det til at virke som halvfortalte fortællinger, der ikke bragte nye perspektiver frem. Forestillingen fungerer bedst, når vi som publikum engageres i at skabe den positive fællesskabsfølelse iført vores farverige fodboldtrøjer – og er du en større fodboldfan end jeg, er jeg sikker på, at denne del af forestillingen vil skabe glæde.

Hvem: Det Kongelige Teater
Hvor: København
Hvornår: 22. sep. – 17. dec. 2022
Foto: Emilia Therese