Anmeldelse: The Producers


Af Kira Bach Pedersen

‘The Producers’ blev første gang sat op på Det Ny Teater i 2005, og nu er den satiriske, krænkende og morsomme musical tilbage – endnu en gang i Lisa Kents iscenesættelse. Ligesom i 2005 står Preben Kristensen på scenen, her i rollen som den fallerede Broadway-producer Max Bialystock, hvor han springer energisk rundt og lirer replikker af med sådan en fart, at jeg bliver helt forpustet på hans vegne. Endnu en gang er der blot at sige, at den mand hører til på scenen.

Vi er i klassisk musical-land. Entreprenør og svindler Max Bialystock teamer up med den fåmælte revisor Leo Bloom, spillet af Sebastian Harris, for at skabe Broadways største flop – og derefter stikke af med investorenes penge og søge skattely i Rio. Planen er lagt og hurtigt går de i gang med opsætningen af det suverænt værste stykke, de kan finde: Musicalen ’Forår For Hitler’. Planen går naturligvis ikke helt som ventet. For at nå frem til den store ’opening night’ engagerer de  bl.a. den selvudnævnte Hitler-tilbeder Franz Liebkind og den kjolebærende instruktør Roger De Bris med et kreativt slæng af kliche-bøsser.

Som selverklæret sprogfanatiker glæder jeg mig over Adam Prices glimrende og solide oversættelse af en tekst, som i den grad byder på sproglige udfordringer og finurligheder. Alligevel virker ’The Producers’ ikke længere helt så farlig, som den gerne vil være og var engang. Humoren falder til tider fladt i stedet for at være provokerende, som eksempelvis, da der jokes på bekostning af en tyk korpige eller de gentagne, enfoldige repræsentationer af flamboyante glitterhomoseksuelle.

Opsætningen læner sig tæt op af Mel Brooks oprindelige tekst, men måske kunne man have optimeret manuskriptet og kapulteret forestillingen ind i 2022 med satire, som giver mere mening i tiden – naturligvis uden at beskytte bestemte grupper, for ingen bør føle sig skånet eller sikker, når Mel Brooks går til fadet.

Netop fordi forestillingen ikke er moderniseret, går der også lidt metaltræthed i tempoet undervejs. Men det er vigtigt at slå fast, at underholdningsværdien stadig er solid. Både skuespillere, scenografi og orkester giver fuld skrue i en festlig og skør aften, der når helt ned til de bageste rækker. Jeg absolut elsker alt fra de heilende duer på taget af New York til de glimmerbelagte SS-uniformer, når Michael Carøe med fuld mimik folder sig ud som diktatoren i metasegmentet ’Forår for Hitler’. Hvis det lyder lidt sært, så er det nok fordi, man skal være der. For det skal man, og det bør man, når absurditeten her til efteråret blander sig med broadwayklicheer i ét stort festfyrværkeri på Det Ny Teater.

Hvem: Det Ny Teater
Hvor: København V
Hvornår: 22. sep. – 31. dec. 2022
Foto: Miklos Szabo