Af Lea Sisi Fast Sørensen
‘Hallo!’ er en poetisk forestilling, der minder os om, hvor vigtigt det er at blive ved med at lege.
Vi starter med Søren Hauch Fausbøll, der i rollen som en gammel mand taber sine nøgler, kommer i karambolage med sin paraply og får slået hovedet ind i døren i en sjov, koreograferet sekvens. Denne scene sætter en legende tone for resten af stykket, som er fyldt med fysisk komedie.
Til at begynde med går alt i et roligt tempo, hvilket giver os i salen tid til at trække vejret. Det varme lys, kombineret med en behagelig melodi, skaber et hyggeligt frirum på scenen. Man kan mærke, at stykket hviler i sig selv og tager sig god tid.
Den gamle mand sætter sig og ser tv, og vi følger ham gennem hele følelsesregistret, indtil det bliver for meget for ham. I stedet finder han en cirkusplakat frem, som han studerer indgående. Gennem cirkusplakaten dukker en person op, klædt i samme tøj som ham. Hun begynder at spejle hans bevægelser, og vi overværer indledningen til et venskab og en frigørelse fra den kedelige hverdag.
Der er ingen ord, udover et sporadisk “Hallo!”, så fortællingen skabes gennem en blanding af Søren Hauch Fausbølls store mimik og armbevægelser, mod Sunniva Byvards kontrollerede, legende akrobatik. Sammen skaber de en visuel symbiose. De bevæger sig gennem genrer som nycirkus og klassisk klovneri, og i kombination med teater forvandles scenen til en stor legeplads, hvor der bliver drillet, grinet og tumlet. Når den gamle mands alterego driller ham til forvirring, fyldes salen med latter, både fra børn og voksne.
Forestillingen føles som et værk, der i sin skabelsesproces ikke har kendt til ordet “nej”, men kun “ja, og…”. Dette kommer til udtryk i de mange sjove og uventede scener, såsom bi-jagten og undervandssvømningen. Stykket emmer af en nysgerrig tilgang, hvor man hele tiden spørger: “Hvad hvis vi gjorde sådan her?” Selvom stykket var sjovt, blev det hen mod slutningen gentagende og dermed en smule langtrukkent, men på trods af det er ‘Hallo!’ en forestilling, som er fintfølende og rummer både det legende, overdrevne og fjollede, samtidig med at den giver plads til større følelser og refleksioner.
Jeg forlader salen med følelsen af et gyldent og varmt barndomskram omkring mig.
Hvem: Folketeatret
Hvor: Turné samt København K
Hvornår: 5. marts – 2. april 2025
Foto: Büro Jantzen