Af Kira Bach Pedersen
Scenen er indhyllet i tåge og Londons gader særligt beskidte i denne nye krimi-musical fra Musicalteatret, som tager Englands mest berømte uopklarede mordsag og tilføjer et lag dans, musik og omliggende tragedie.
Malaika Berenth Mosendane fører an i rollen som den prostituerede Mary Jane, der længes væk fra det fattige Whitechapel, og formår fint at fastslå grunden til, at hun for nyligt er blevet optaget på Den Danske Scenekunstskole. Forestillingens ubestridte stjerne er for mig Clara Frederikke Rose Lundberg som den efterladte, hjemløse Lily. Mens nogle af Lundbergs kollegaer har en tendens til at overspille, sørger hun for altid at have fødderne solidt plantet på jorden i hendes beskedne portræt af den mindreårige gadeluder. Dertil tilhører nogen skønne sidekarakterer, der alle tilføjer ekstra krydderi til forestillingen: Den polske barber, den kristne skøge og udlejerens kone, den altid gnavne Mrs. McCarthy
Selvom ’Jack the Ripper’ er bygget op som en musical og hylder de klassiske musical-traditioner, gør selve sangene ikke meget for at videreudvikle plottet. De meget poppede toner og legesyge koreografi planter os i, hvad der føles som en Lady Gaga-musikvideo snarere end det lurvede London. De (mange) ballader er generelt smukt fremført, men minder for meget om hinanden.
Det nummer der skilte særligt ud for mig var nummeret ’Ikke en Mand’, fremført af den hærdede Eliza Cooper (Freja Silke Højberg Stenbæk), som lyrikmæssigt gav associationer til James Browns ’It’s a Man’s Man’s Man’s World’. Sangen stadfæstede overlegent og tydeligt, at Rasmus Mansachs manuskript ikke så meget omhandler Jack the Ripper eller opklaringen af hans mord, som det gør de kvinder, der befinder sig midt i orkanen og konstant må frygte for deres liv.
Ovenstående er et fokus, som forestillingen slipper godt af sted med, men den er dog alligevel også stopfyldt med krimigåder og flere andre subplots, der forløses fint og individuelt fungerer, men som desværre resulterer i en for lang forestilling med tempomæssigt skrid.
Ifølge musicalteatret er det allerede gået stærkt med billetsalget, og publikum kan se frem til en stærk underholdende og dejlig uhyggelig oplevelse. Gyserelementerne, der er nødvendige for en forestilling som denne, er heldigvis ikke blevet undervurderet. De fungerer solidt ved hjælp af klassiske elementer som stroboskopisk lys og lydeffekter, og det fryder mig at der også er blevet plads til et par omklamrende jumpscares og en passende mængde sceneblod. Der et et tiltrængt element inden for musical-genren, og heldigvis bliver ’Jack the Ripper’ aldrig en pussenusset feel-good oplevelse.
Hvem: Musicalteatret
Hvor: København NV
Hvornår: 25. apr. – 11. maj. 2019
Foto: Ole Overgaard