Af Anna Cæcilie Sørensen
Kvinden. Kvinden i kamp. Kvinden i den hvide kjole. Kvinden i mandens rustning. Alene står hun med sværdet. Alene råber hun op. Alene brænder hun i vores hjerter. Omgivet af et enormt mandskor i sorte dragter, kæmper hun. Omgivet af mennesker der hylder hende og mennesker der ødelægger hende. Kvinden tager kjolen af, og hendes kvindekrop ifører sig en skinnende rustning.
Scenen er grå. Den er hård som beton og næsten livløs. I midten er en sort masse. En bunke af mørkt grus, der er fyldt med hemmeligheder. Den åbner sig op, og den lukker sig i. Noget begraves og noget gror. En scene der åbner op for fantasien og gør den til virkelighed. En scene jeg gerne vil tættere på, fordi jeg nogen gange har svært ved at se verden for bare hoveder. Det er måske det eneste, jeg ærgrer mig over, at jeg ikke er tæt på. Det er en forestilling, man gerne vil tæt på, fordi man gerne vil have det hele med.
Jeg er fuldstændig forelsket i Danica Curcic i rollen som Jeanne D’arc. Forelsket i kvindekroppen, der ifører sig i mandsdragten. Ingen andre og slet ingen mænd kan komme imellem. Jeg er betaget, benovet og bange. For Jeanne taler med Gud, Jeanne siger, at hun er Guds datter. Jeanne er den pansrede jomfru, der skal redde Frankrig. Det er hendes tro, der skræmmer mig. Alligevel bliver jeg ufattelig glad for hendes rustning og hendes styrke. Danica Curcic stjæler ikke billedet, for der er ikke nogen, der prøver at tage det fra hende, og det er egentlig ret befriende.
Tiden du lever i fordømmer dig, og i eftertiden er du en helgen. Det er jo paradoksalt. Det kan være farligt at tro, og det kan være det eneste, man kan. Verden er i flammer, og mennesker gløder. Vi kæmper om at råbe højest og om at få ret. Efter forestillingen går jeg ud i sneen. Ud i en verden, hvor historien om Jeanne D’arc er lige så vigtig nu, som den var engang. Fra en virkelighed til en anden, sætter vi alle sammen spor i sneen og bliver glemt. Det er godt, at historierne holder os i live. Det er godt, at vi har håbet og nogen et ufatteligt mod. Forestillingen Jeanne D’arc stiller spørgsmål, som er svære at svare på. Intet er længere sort og hvidt.
Hvem: Republique
Hvor: København Ø
Hvornår: 3. marts – 7. april 2018
Fotos: Per Morten Abrahamsen