Af Lea Nelhorf
’Bustin Jieber har brug for en pause’ handler om, hvordan vi alle sammen kan have brug for en pause. En pause for forventninger og en pause fra ”det-store- perfektheds-ræs” man hurtigt kan blive fanget af. Både i det virkelige liv og på de sociale medier. Og så handler den i stor grad om at kunne forstå, hvorfor folk reagerer som de gør og forsøge at se det fra deres vinkel. For er vi alle sammen ikke bare mennesker?
Vi møder de to piger Caroline og Fanny på sidstnævntes første dag i ”Den Officielle Danske Klub For Justin Drew Biebers Ve Og Vel På Sjælland Og Øerne”. Fanny får dog hurtigt ændret det lange kedelige navn til ”True Bielibers”. For det er, hvad de er. De er helt vilde med den unge Bieber.
Sammen vil de holde den vildeste tributekoncert, som ingen fanklub nogensinde har præsteret før. De vil sprænge alle forventninger. Caroline fremskaffer en dyr papfigur med både duckface og store dådyrøjne. Den travle Fanny, der allerede går til fire forskellige fritidsinteresser får hurtigt sørget for en scene, lys, lyd og pedel John til at hjælpe. Hun er en pige der har styr på sine forbindelser, svigtet af sine forældre og vant til at gøre alting selv. Skal der ske noget, må man gøre noget. Man må kunne have mange bolde i luften og være omstillingsparat.
Med udtalelser som disse bliver karakteren Fanny af og til for mig lidt fjern. For hvem på 16 år bruger sådanne ord? Jeg forstår at overdrivelse fremmer forståelsen, men lige på det punkt rammes jeg mere af utroværdighed for selve karakteren end egentlig fremmelse af forståelsen. Publikummet har forstået, hun er en selvstændig og viljestærk ung kvinde.
Den mere rolige Caroline spiller Mathilde Eusebius med stor succes. Hun har en naivitet og sødme over sig, der gør hende dejlig og elskelig. Det er Ida Lund også i sit spil, men på en mere rå og bestemt måde. Begge er de yderst dygtige til skuespillets kunst. Til indlevelsen og til at performe. Vi er uden tvivl i skønt og vidunderligt selskab.
Stykket igennem følger vi de to piger. Til tider betragter vi dem i deres verden. I deres virkelighed. I deres lille klub. Andre gange taler de direkte til os, publikum, om faktuelle facts som hvem han er, hvor han er fra, hvem hans forældre er, og hvordan hans barndom var. For slet ikke at glemme hvordan Scooter Braun opdagede ham og gjorde ham til den store stjerne og pengemaskine han er i dag. Disse scener suppleres med lækker underlægningsmusik og projektioner af diverse Youtubeklip, der understøtter det sagte. At vi også hører om ham udefra skaber et større perspektiv. Og da pigerne er vidne til en ugidelig og udkørt popstjerne på den store scene i Parken, står det fuldstændig klart for alle, at han jo er lige som alle os andre. Alle har brug for en pause.
Vi lever i et samfund, hvor kravene er tårnhøje, og ’Bustin Jieber har brug for en pause’ ligger op til en vigtig debat. For hvorfor skal vi konstant tænke fremad, være god til alt og sammenligne os med andre? Hvorfor skal vi hele tiden være den bedste? Hvorfor er godt ikke godt nok? Har man overhovedet nogensinde sådan rigtig fri?
Og er vi alle sammen ikke bare mennesker?
Hvem: teater [døgdi]
Hvor: Teater Zangenberg, København K
Hvornår: 6. marts – 7. marts 2018
Fotos: Tinus Buus