Af Lea Nelhorf
Denne forestilling er henvendt til teenagere fra 13 år og opefter. Altså dem, der befinder sig på det der underlige stadie mellem barn og voksen. Emnet er den allerførste gang, og det unge publikum emmer af forlegenhed og tåkrummende pinlighed. Især hos drengene bliver der forlegent grint ekstra meget.
Vi inviteres ind på selve scenen. Her i bogstaveligste forstand en kæmpe seng. Og vi placeres rundt i kanten af den. Vi er så tæt på spilleren Katrine Karlsen, som vi kan komme. Hun henvender sig hurtigt til hendes publikum og inkluderer os, ved fx at bede os ’om lige at tage den strømpe der’. Vi er en del af det her. Allesammen. Vi føler os enormt velkommende, og man føler, at forestillingen virkelig er lavet til de unge. At holdet bag virkelig vil det her. Og lige meget hvem eller hvor gammel man er, så smitter Katrine Karlsen og de to afviklere Pernille Lehnert og Sissel Romme Christensens store nærvær af på os, og skaber et rart og trygt rum, hvor det ikke er forbudt at blive pinligt berørt, og hvor der ikke er nogle dumme spørgsmål. Her er plads til at være ung og nysgerrig.
Forestillingen benytter sig af virkemidler, som fx det udefra seende kamera, der fremhæver den følelse af, at der er nogle, der kan se lige igennem dig. Følelsen af at være som en åben bog, og at have idéen om at alle andre har prøvet dét. For har de ikke det?
Det har de ikke, og det slår forestillingen hurtigt fast. Holdet bag denne forestilling har 100% styr på, hvem deres målgruppe er og rykker nænsomt til dem med en kæmpe respekt.
Inddragelsen af Ipaden er genial. Med dens oplæsning-funktions-stemme oplæses erotiske og banale sætninger. Skiftevis fra en dyb mandestemme til en forvirret kvindestemme. Denne udveksling af ord ender i åhhh- og uh!-lyde, jeg ikke engang vidste var mulige at få disse stemmer til at sige. Da alle lyde er sat, overlades de til os, publikummet, ved hjælp af selvsamme Ipads. Vi er nu med til at styre hvilke lyde, hvor høje de er, og hvordan de kommer ud. Som publikum er vi hele tiden aktiveret, og skulle koncentration svigte eller pinligheden blive for stor, kan man bare snuppe sig en bamse eller en pude fra den lyserøde pigeseng at gemme sig bag, knuge eller rode med.
Emner som kropsidealer og den enorme selvbevidsthed fremhæves også. Så smukt og fint skaber Katrine Karlsen et billede af de mange variationer og udgaver, kroppe kommer i, ved at iklæde sig alt fra store lår, sixpack og store bryster. For intet er forkert. Intet er forkert, hvis du har dig selv med.
Katrine Karlsen er overbevisende og særdeles troværdig som den unge, nysgerrige og tvivlende pige. Vi føler os lukket ind et sted i hendes tanker og hendes verden som ellers er forbudt. Hun har en nænsomhed og rolighed over sig der gennemstråler forestillingen. ”Love me tender” er modig og ærlig. Den er forfriskende og ikke mindst hamrende vigtig. Den ligger vægt på det der faktisk er essentielt, og som måske har tendens til at forsvinde i den akavede seksualundervisning i skolen. Tvivlen. Ømheden. Modet. Kærligheden. Hvordan og hvorfor.
”Love Me Tender” bør ses af alle unge mennesker. Denne her forestilling kan virkelig noget, der ikke er set før. Den formår at gå lige dét dybere. Jeg kan på det kraftigste anbefale denne lille perle af en forestilling. Er du forældre, så lok dit barn ind og se den med en ven. Er du onkel eller tante så hiv din nevø eller niece med. Er du skolelærer, så skal din klasse opleve det her!
Hvem: Teater Graense-loes
Hvor: Anemonen, København K
Hvornår: 3. marts – 10. marts 2018
Fotos: Sissel Romme Christensen