Anmeldelse: Jeg vil også kysses


     Stjerne2

Af Maria Thostrup Jakobsen
Ømhed, længsel og kærlighed. Følelserne flyder frit imellem H.C. Andersen og hans ven Edvard Collin gennem deres livslange brevveksling. Forestillingen ‘Jeg vil også kysses’ tager udgangspunkt i et kapitel af H.C. Andersens liv, som de færreste kender til – på trods af den store interesse for den verdenskendte digter.

Forestillingen igennem læses der op af korrespondancen mellem Andersen og Edvard, som både er intens og rørende. ‘Jeg vil også kysses’ skildrer kontrasten mellem de to mænds personligheder på sublim og underholdende vis. H.C. Andersen er som det poetiske geni udfarende og eksplicit i sine følelser, mens Edvard Collin er nøgtern, tilbagetrukket og mere praktisk end poetisk.

Michael Moritzens brillerede i rollen som H.C. Andersen med sin levende mimik og lettere skabagtige humor. Som modstykket hertil, stod Christian Mosbæk, som den kølige stenmand i rollen som Edvard Collin. Jeg må sige, at det stak i mit hjerte, hver gang Edvard afviste sin vens kærlighedserklæringer.

I min optik manglede forestillingen et handlingsforløb eller større afveksling, da recitationen af brevene i længden blev for ensformig. Selv om skuespillet var flot og det gamle sprog smukt, endte forestillingen med at blive en anelse tung. Jeg ønskede forgæves, at karaktererne ville møde hinanden, men distancen blev opretholdt gennem brevoplæsningerne.

‘Jeg vil også kysses’ er en forestilling fyldt med længsel og dyrkelse af den ulykkelige, uopnåelige kærlighed, og jeg vil anbefale andre at tage med på rejsen gennem jalousi og forsoning.

 

Hvem: Sceneprojekt / Sorte Hest
Hvor: København V
Hvornår: 19. april – 6. maj 2017
Foto: Bjarne Stæhr