Af Marie Vernegreen Christensen
Det er spritny dramatik fra fremtidens dramatikere leveret af ligeså nye og kommende skuespillere. Alt sammen på Aarhus Teaters lille scene, Stiklingen, som tillader eksperimenter og intimitet. Rummet sitrer af spænding.
Scenen åbnes med en satirisk og stikkende historie om Odin & Søn Enterprise – et firma med Balder i spidsen som øverste chef og medarbejdere af enhver slags. Loke, blinde Høder, Heimdal, Thor og Vidar som umage kolleger – og så Gulveig som cowgirlen med den omstridte P-plads. Den nordiske mytologi er snørklet ind i nutidig dansk grådighed, og i et frisk tempo leveres der samfundskritik med masser af referencer. Den gode Høder render magtesløst rundt og forsøger at få styr på den ellers ramlende situation. Alt imens Loke selvfølgelig laver rag i tingene på sin helt egen luskede facon. Det ramler og brænder uden for firmaets egne mure, og chefen Balder synes at være mere blind end blinde Høder.
Katastrofen sker virkelig i pausen. Vi oplever den ikke direkte, men første akt leder op til et brasende fald, mens anden akt foregår lang tid efter faldet. De to historier er skrevet af to forskellige dramatikerstuderende og er – udover overordnede temaer og samfundsreferencer – uafhængige af hinanden. Og skiftet er til at mærke.
Anden akt har et helt andet tempo og en hel anden stemning. Der er skruet lidt ned – både for latteren og det høje gear. En lille gruppe mennesker forsøger at få noget til at spire. Det er goldt omkring dem, og det eneste de har er hinanden og en enkelt sårbar plantespire. Med deres hvide grydeklippede hår og pink dynejakker synes de alle ens. Da fremmede Brage kommer langvejsfra med sine mange historier og sit tilbud om hjælp, bliver det for meget for et af gruppens medlemmer. Frygten overtager – Brage er ikke derfra, og han skal ikke komme og tage noget, der ikke er hans. Han bliver sendt væk. Det er absurd og alligevel genkendeligt. Et klart vink mod vores egen politiske virkelighed og det tema vi har hørt så meget om i Danmark, siden folk udefra begyndte at banke på vores lands hoveddør.
Det er fine budskaber fremført af nye dirrende kræfter i et elegant visuelt univers i pink-rosa-laks-lyserøde nuancer. Slutningen emmer af håb på samme måde, som jeg er håbefuld over disse rigtig fine skud på stammen af fremtidige teaterfolk.
Hvem: Aarhus Teater og Den Danske Scenekunst Skole, Aarhus
Hvor: Aarhus
Hvornår: 14. maj – 8. juni 2019
Foto: Emilia Therese