Af Lea Nelhorf
Mikkel Schrøder tager os med på en musikalsk rejse ned i sin erindring om 9.b og sommeren 91. Med selvironisk og komisk distance tages vi med fra start til slut. Fra den tid rucula var det sidste nye til nutidens reunionfest med Gulddreng og Lukas Graham.
Det skal lige nævnes, at 1991 var tre år før jeg overhovedet blev født, og at mit kendskab til Mikkel Schrøder, af samme grund, er begrænset til at være ham fra Snushanen og Orkanens Øje. Ham den sjove, kloge og drøn seje børnevært, der har lært mig om dyr og natur. Af samme grund føler jeg af og til, at nogle referencer går mig forbi.
Jeg kan forestille mig, at Torp/Sko var på højde med Nik & Jay i mine egne teenageår. Jeg kan forestille mig ruculaens indtog i Danmark være i stil med, da ingefær lige pludselig var superhypet. Tænker jeg.
Men mit kendskab til fx Allan Olsen og Poul Dissing er ikke-eksisterende, og jeg fanger ikke til fulde det sjove i hans fortællinger derom. Til gengæld grines der højt i resten af salen, som denne dag, markerer sig ved at være (i hvert fald) en genration ældre end mig.
Jeg synes idéen med selve klassebilledet, vi får udleveret som showets program og fortællingen deraf er genial og sjov. For vi har allesammen gået i skole, og alle klasser har de samme typer og roller. Jeg genkender typer i hans fortællinger og parodier. Den populære smukke pige, ham den underlige der blev mobbet, ham den store man var bange for, hende med de mange kærester osv. Jeg kan snildt drage sammenligninger til min egen folkeskoleklasse, og det er mest af alt i disse genkendelige øjeblikke, jeg morer mig.
Værd at fremhæve er også Mikkel Schrøders virkelig sjove GPS-parodier med Carl Mar, børnetime-Bamse og Jørgen Leth, som vi møder i bilen på vej til festen. Samt hans kreative og spot-on børnesange med kæmpe indlevelse som hhv. Thomas Helmig, Gulddreng og Lukas Graham, som vi møder til selve festen. Disse momenter sætter sig for alvor fast og rammer mine lattermuskler.
Jeg kunne dog godt have ønsket mig mere af hans lette samfundskritik, som han fx udtrykker i hans sang ”Næsten Kærlighed” om verdens flygtninge og vores egen vigtighed af kaffeaftaler og Hammerslags udsendelser, og det dér med ikke liiiiiige at have tid til egentlig at hjælpe til overhovedet. Hans resterende sange er meget præget af; nu skal vi klappe, og det kan af og til blive en kende irriterende, når man også gerne vil høre, hvad han egentlig synger.
De to musikere Jeanette bonde og Jakob Juul skal have kæmpe ros for at være hamrende dygtige til alverdens instrumenter og levering af lækre beats. Alle tre hygger sig gevaldigt på scenen, og det smitter af på os publikum som bare fanden. Derudover ligner scenografien også noget nær en musikbutik og skaber en vanvittig hyggelig atmosfære. Den er dejlig rolig og udstråler rent udsagt; hygge med kæmpe H.
Jeg slapper af i Deres selskab og hygger mig denne aften på Bremen Teater. Bestemt. Jeg ville måske bare have ønsket, jeg var de år ældre.
Hvem: MBM Productions v. Mikkel Schrøder i sammenarbejde med Vendsyssel Teater
Hvor: Turné rundt i landet
Hvornår: 17. jan. – 14. april 2018
Foto: PR-foto