
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
Af Ditte Simone Jelsbak-Rasmussen
På Københavns muligvis mindste scene, The Deer And The Rabbits, indfandt jeg mig fredag aften langs træbænkene til forestillingen ‘Konge, Henrik’. En nyskrevet forestilling, skrevet på både dansk og engelsk af Københavns Shakespeare Kompagni og instrueret af Sarah Dahl Hasselgren. Stykket handler om Shakespeares Henrik den Fjerde, Konge af England, hans forpinte kongesøn Henrik – i forestillingen kaldet Harry (nok ikke tilfældigt) – og den fordrukne, uhumske, men også humoristiske levemand, ridder Falstaff.
Den nyskrevede fortolkning har skåret fortællingen ind til benet og gjort den almengyldig ved at lade den kredse om forholdet mellem far og søn, mellem generationer og forskellige opfattelser af begrebet pligt – og om den uundgåelige skæbne ved at være født ind i et magtfuldt dynasti, hvor truslen ofte kommer mere indefra end udefra. Forestillingen er første del af en ”Patriark-trilogi”, der undersøger Shakespeares fortællinger med fokus på det at være underlagt en patriark – og de alverdens pinsler, der følger med.
I den oprindelige fortælling trues Henrik den Fjerde i året 1402 af et forestående adelsoprør, mens han må se sin søn hænge ud på værtshuse med tvivlsomme typer som Falstaff – en ridder langt under hans stand – blot fordi den unge prins ikke kan se sig selv i rollen som regent, og nægter at tage tilbage til hoffet.
I størstedelen af forestillingen befinder vi os i det toksiske sammenspil mellem kongesønnen Harry og Falstaff – en slags frenemies, der kun kan træffe tvivlsomme beslutninger. Fra skyggerne lurer dog den gamle konge, spillet af Claus Bue, der prikker til Harrys ansvarsfølelse, der i stedet dulmer sig med Falstaffs ølkrus.
Claus Bue som den aldrende konge har stort set ingen replikker før det sidste kvarter, men han er alligevel bjergtagende som den beskuende patriark, der forestillingen igennem sidder på sin trone og tavst observerer sin søns eksistentielle kriser. Et enkelt virkemiddel – Bues fingre, der let ruller hen over lænestolens armlæn og med lyden fremkalder stress og paranoia hos sønnen – viser forestillingens evne til at anvende simple virkemidler til den maksimale effekt.
‘Konge, Henrik’ har blik for de små detaljer og er en forestilling, der lader sine tre medvirkende spille helt ud over kanten. Joseph Sherlock leverer en kraftpræstation som Falstaff og det fungerer optimalt i samspillet med den unge prins Harry, spillet af Thomas Knuth-Winterfeldt. Når forestillingen fungerer så godt, skyldes det særligt den humoristiske og skarpe dialog mellem de to, som flyder ubesværet mellem dansk og engelsk.
Forestillingen lykkes – gennem den skarpe tekst, tematikkerne, de simple virkemidler og skuespillernes enorme energi – med at gøre Shakespeare tilgængelig. Det fortjener den stor anerkendelse for.
Hvem: Københavns Shakespeare Kompagni
Hvor: The Deer And The Rabbits, København Ø
Hvornår: 7. – 24. maj 2025
Foto: Københavns Shakespeare Kompagni
