Af Maria Thostrup Jakobsen
Jeg elsker universet, som David Bowie har skabt med sine billeder, ord og lyd. Det er for mig et sted, som rummer alt – forfald, forelskelse, forsoning. Men også håb og rumvæsner. Historien i David Bowies musikforestilling, Lazarus, svæver et sted mellem det realistiske og det uvirkelige. Vi følger Thomas Newton – en mand og et rumvæsen – mens han gør et sidste, desperat forsøg på at forlade vores jord og rejse tilbage til sin planet.
Lazarus er en abstrakt fortælling, som udforsker de livsomvæltninger et menneske – eller et rumvæsen – kan gennemleve her på jorden. Thomas Newtons sind er ved at gå i opløsning, og publikum bliver hevet ind i hans forvrængede virkelighed. Lazarus viser på eminent vis alt det magiske, som eksisterer side om side med den rå brutale realisme i David Bowies univers.
Forestillingen er visuelt en kæmpe oplevelse. Scenografien, kostumerne og lyssætningen er utroligt smukt og fængslende. Det er et absolut højdepunkt. De billeder, som forestillingen skaber med sin iscenesættelse, har sat sig fast på min nethinde.
Lazarus er beskrevet som en musikalsk tour de force, og det er forestillingen i allerhøjeste grad. David Bowies musik er et stærkt fundament for forestillingen, som alene på grund af orkesteret og skuespillernes musikalitet er en stor anbefaling værd. Det er ganske vist forudsigeligt at visse hits – mere eller mindre oplagt – er vævet ind i historien, ligesom det for mig virker som en kliche, at publikum skal synge med på ‘All The Young Dudes’. Lazarus bliver alligevel aldrig en forudsigelig hitparade, og det er ikke mindst takket være kreativiteten med scenografien og den kringlede historie.
Historien er kompleks, og det er interessant som publikum at være vidne til en vrangforestilling – et tankemylder. Desværre var det min oplevelse, at fortællingen på enkelte tidspunkter mistede sit fokus. For min skyld kunne persongalleriet godt være skåret mere ind til benet. Flere skæve karakterer blev introduceret, men deres fortælling eller funktion for handlingen blev ikke helt udfoldet. For mig skabte det en forvirring, som punkterede noget af den nerve og intensitet, som forestillingen ellers er rig på.
Jeg er overbevist om, at Lazarus er en stor oplevelse for publikum og det er uanset, hvor meget du i forvejen kender til David Bowies univers.
Hvem: Det Kongelige Teater i samarbejde med Aarhus Teater
Hvor: København K, Skuespilhuset
Hvornår: 21. jan. -6. marts 2022
Foto: Emilia Therese