Af Anna Cæcilie Sørensen
Ved enhver anden lejlighed var jeg nok løbet skrigende væk fra mænd med sokker i sandalerne. Det er bare ikke okay. Det er behageligt… Ja, det er faktisk helt utrolig rart. Men øh… altså nej. Det går bare ikke…
Men jeg må indrømme at efter bare fem minutter i DON GNU’s selskab, er jeg faldet pladask for tre mænd med sokker i sandalerne. Med et enkelt blik og helt uden ord giver tre mænd i brune jakkesæt publikum latterkrampe. Med et blik og en enkelt bevægelse får de en hel teatersal til at hulke af grin. Det er der altså ikke mange, der kan.
M.I.S. Natten Lang er en sjov forestilling. Men den graver sig også ned og ind i publikum. Hvem er mændene i de udtrådte sandaler? Hvordan er man i grunden en mand? Og kan mænd godt have sokker på i sandalerne?
Det er en befriende danseforestilling, der kan tage pis på sig selv og på mænd. Den tager pis på os alle sammen. Der er ikke nogen, der skal bestemme, hvornår du er en mand, og hvornår du ikke er. Mænd kan sagtens danse sjæle- og yndefuld tango. Mænd kan godt være skrøbelige og betuttede. De kan også godt danse med et bræt – helt nøgne – uden at det bliver for meget. Danseforestillingen er i balance med sig selv. Den leder vores tanker hen på Charlie Chaplin og de overdrevne stuntfilm. En grotesk sjov kombination.
Musik og lyd er gennemtænkt ned til mindste detalje, og forstærker alle dansernes bevægelser. Både i kampscenerne og på slap line er der en fantastisk harmoni mellem lyde og udtryk. Under hele forestillingen har de publikum i deres hule hånd. Selv under filmklippene, æder vi det hele råt, og vil have mere.
Det er i grunden utrolig inspirerende at se, hvad menneskekroppen kan. Hvor komisk og fuldstændig genial den er. Publikum får energi af danserne, og danserne får energi af publikum. Alt ser legende let ud, og alligevel sidder vi nogle gange med store øjne og hviner. Danserne har kontrolen, og jeg kan ikke slippe min fascination.
En engel får sine vinger. En mand får sine uldsokker og udtrådte sandaler. Aldrig før har jeg været så begejstret for mænd med sokker i sandalerne. Efter forestillingen fik jeg lyst til at gøre ting, jeg ikke måtte. Efter forestillingen var jeg i et afsindig godt humør. Jeg fik en voldsom trang til at tage sokker på i sandalerne. Gør dig selv en tjeneste. Gør det du ikke må. Og tag så for himlens og de uldne sokkers skyld ind og oplev årets bedste danseforestilling.
Hvem: DON GNU – Physical Theatre & Film
Hvor: Teater V, Valby + Trommen
Hvornår: 4-6. Maj 2017 og på Trommen 20. Juni 2017
Foto: Christoffer Brekne