Af Marie Vernegreen Christensen
’Solen er så rød, mor og skoven bli’r så sort. Nu er solen død, mor..’ Det samme er vores hovedpersons mor. Død, altså. Han er en voksen mand, men savner hende og bliver overvældet af minder om hende. Han er alene på scenen. Det eneste selskab han har, er sit tøjdyr ræven Miki og så den skumle fenrisulv i mørket, mystiske ånder og forskellige andre flygtige væsener.
Udgangspunktet er udvalgte nordiske vuggeviser indspillet af blandt andre Tina Dickow og Helgi Jónsson, og emnet der behandles, er døden. Man vil med forestillingen gerne åbne op for dette store emne og turde tale om det i børnehøjde. Det er en rigtig fin og virkelig yndig tanke. Og vuggeviserne rummer umiddelbart den sårbarhed og tryghed, der ville omslutte og hjælpe denne tanke godt på vej. Men af en eller anden grund virker det ikke helt for mig.
Om det er skuespilleren Árni Pétur Guðjónssons præstation eller nok nærmere accent, der gør, at jeg af og til står af og ikke fanger hvert ord eller selve grunden til hver handling, er jeg i tvivl om. Der er både en nordstjerne, der skal findes, en mor der savnes, en fenrisulv der skal undgås, et tøjdyr der først skal accepteres og derefter lyttes til samt en kamp mellem voksne og barnlige sider i vores hovedperson. Inde mellem alt dette bliver der fisket, sejlet, svømmet, fløjet og sovet – men jeg var af og til i tvivl om hvorfor. Jeg oplevede ligesom nogle upolerede kanter og nogle løse ender. Det virkede ikke altid helt færdigslæbet.
På trods af det er det en rigtig stemningsfuld og fin scenografi, vi som publikum bliver mødt af. Det er ikke svært at forestille sig en eventyrlig og kold vinternat med frost, is og stjerner. Lyde, billeder og sange er med til at skabe et sødmefuldt univers, og det bliver ikke mindre eventyrligt ved at skuespilleren interagerer med fenrisulven, ånder og andre væsener i form af animationer projekteret op på baggrunden.
Men forestillingen vil for meget i løbet af de 60 minutter. Måske det ville have været en fordel at historien, vuggeviserne, humoren, alvoren eller det store tema havde været mere i fokus end det andet. Valget kunne godt havde været lidt mere skarpt.
Flotte sange, stort emne i børnehøjde og en lille besked om, at du aldrig bliver for gammel til at savne din mor. Jeg er helt med på ideen, og den er rigtig fin, den fungerede bare ikke så godt for mig, som jeg kunne have ønsket.
Hvem: TeaterTyven
Hvor: Musikhuset Aarhus, Zangenberg Teater i København og Folkekirkens Hus i Aalborg
Hvornår: Turné 2018 hhv. 24.-25. feb i Aarhus, 3. mar. i København og 17. mar. i Aalborg
Fotos: Pr. foto