Af Marie Vernegreen Christensen
Da jeg var lille, pakkede jeg med stormende bevægelser en lille kuffert og smækkede døren til vores hus. Jeg var rasende og ville væk. Jeg løb hjemmefra, men nåede dog ikke længere end halvvejs hjem til min mormor, før jeg vendte om. ’Historien om huset der blev til en prik’ fortæller en lignende historie om pigen, der vredt løb hjemmefra, fordi hendes brødre havde fået flere jordbær end hende. Hun løb og løb, indtil hendes hus blev til en prik, og hun på egne ben oplevede en ny og ukendt (indre) verden.
Forestillingen er anden del af en trilogi om store basale følelser og omhandler denne gang vrede. Den er skabt af det lille Aarhus-beliggende Teatret Gruppe 38 og den franskfødte instruktør Catherine Poher. Historien er i sig selv ret simpel, men den fortælles med en sanselighed og et unikt øje for detaljer, som skaber sin helt egen rigdom.
Der er tale om iscenesat historiefortælling. Bodil Alling, der foruden at være skuespiller også er kunstnerisk leder på Teatret Gruppe 38, fortæller historien sammen med sine to skaldede medhjælpere Søren Søndberg og Søren la Cour. De tre taler til hinanden og af og til ud til os på tilskuerrækkerne. Det skaber en distance til fiktionen, der hele tiden minder os om, at det er en historie, der er ved at blive fortalt. Historien og dens finurlige univers skabes undervejs ved hjælp af projektioner, lys, lyd, ekko, skygger og diverse forskellige genstande – drikkeglas, et plastiklåg, et vaterpas og meget mere. De små ting gøres store på samme måde som den basale og almindelige følelse af vrede kan blive det i vores indre. På scenen leger de med størrelser og perspektiver og ikke mindst med vores sanser. Et fint lille 40 minutters miks af personlighed og charme.
Stemningen var uformel og hyggelig allerede, da vi trådte ind i den lille sal. Men jeg skulle fanges af historien til at starte med. Jeg skulle lige opdage universet og drages ind. Det blev jeg til gengæld også i takt med, at den lille fortælling blev mere og mere inderlig og sanselig.
En rigtig fin og interessant oplevelse hvor jeg nærmest følte, at jeg var med i skabelsesprocessen. Desuden kunne forestillingen være en oplagt måde at starte en samtale med børn om så stor en følelse som vrede. Både voksne og børn opsluges af universet – ingen er fredet, hvis først stemningen, billederne og detaljerne har fanget.
Hvem: Teatret Gruppe 38
Hvor: Aarhus
Hvornår: 23. feb. – 7. mar. 2018
Fotos: Olivier Guillemain