Af Anna Cæcilie Sørensen
Hver dag er en ny dag. Og ingen dage er ens. På dørene ind til teatersalen står der med store hvide bogstaver; Uden dig er der intet teater. Og hvem er vi overhovedet uden teatret?
På en af rækkerne sidder tre veninder og deler en fornuftig flaske rødvin. Ingen ved rigtig hvad der skal ske, og så… pludselig går det i gang. En kvinde på sjette række tager ordet. Som et lille lyn fra en grå fynsk himmel, der får folk til at grine lidt. Det føles komisk. Det føles lidt som at være på intro-tur med en masse mennesker, som man ikke helt ved, hvordan man skal snakke med. Men så er det man kommer i tanke om manuskriptet. Nu behøver vi ikke at tænke før vi taler, nu står det hele sort på hvidt. En fra den bagerste række siger ”… der er nogen, der taler så lavt, at man ikke kan høre, hvad de siger!”, men sidekammeraten siger ”… shh! Det står der ikke nogen steder”. Det er ret komisk og ret fint, at virkligheden bliver en del af manuskriptet.
Scenen er tom som i; ingen scenografi, ingen rekvisitter eller kostumer. Tomrummet bliver til scenografi og virkeligheden bliver en teatersal. Tror jeg. Aldrig har et teaterrum dog set så nøgent og angstprovokerende ud. Især når man er så vant til en dæmpet teaterbelysning. Det fungerer ret godt når replikkerne, på nærmest magisk vis, bliver sagt i kor. Så vejer ordene tungere. Der er naturligvis forskel på leveringen og Mette-monologen er lidt lang at komme igennem. Men når de enkeltstående replikker rammer, opstår der en fin samhørighed.
Forfatter- og kunstnerisk leder Monika Sander Haj-Mohamed er skaberen bag forestillingen ’Øjne’. Et anderledes koncept, hvor det interaktive teater bliver spændende og våget. Til tider virker manuskriptet dog en anelse for langt, og det er synd. Det bliver slynget en masse citater ud fra diverse statsledere og jeg må indrømme, at jeg nogle gange havde svært ved både at lytte og læse med. Når du sætter dig i et af teatersæderne, kan du selv vælge om du ’vil deltage’ eller ej. Ligesom med demokratiet, for teater er demokrati. Og omvendt og det er modigt at deltage.
Efter forestillingen har vi alle samme svært ved at forlade salen. Både fordi vi ikke rigtig ved om det er slut, men også fordi vi har lyst til at snakke om det, vi lige har oplevet. Ikke alle er enige og det er okay. Vi blev dog enige om, at vi savnede kunstpauserne og delvist enige om, at ’Øjne’ er en interessant oplevelse. Der er nemlig noget vi skal snakke om; systemer, patriarkatet, racisme, kriser og øjnene der ser.
Hvem: Momentum
Hvor: Odense C
Hvornår: 23. sep. – 16. okt. 2021
Foto: Wael Toubaji