Af Marie Vernegreen Christensen
Tågen ligger som en fugtig dyne over Aarhus’ gader, regnen siler ned og temperaturerne er skuffende her i starten af april. Alligevel må jeg lige tjekke programbeskrivelsen igen. Selvom det er oplyst, at det foregår på Aarhus Teaters lille scene, Stiklingen, informerer programteksten også om, at forestillingen ’udspiller sig langs Aarhus Å’, og at den ’foregår lige udenfor dørene til Aarhus Teater.’ Skulle jeg have taget en ekstra trøje med?
Programbeskrivelsen talte sandt. Jeg skulle på vandring. Ikke fysisk, men mentalt. Gennem stykket. Fra vores tilskuerplads tages vi med på en tur rundt i Aarhus’ midte. Fra et perspektiv i ungdomshøjde med fokus på hverdagens detaljer kommer vi både forbi Magasin, Den Spanske Trappe, cafeerne langs åen og Clemens Bro. Vi ser sågar byen både fra lands, vands og fra luften. Fisk i åen fortæller os, at der på bunden ligger gamle rustne cykler, mens måger tager os med på en skinger flyvetur. Med alle disse referencer til byen bliver det en setting, du kan forholde dig til, og du kan virkelig få skabt nogle meget levende indre billeder – hvis altså du kender lidt til Aarhus’ indre.
I starten mangler jeg sammenhæng. Der er mågeskrig, teenage-bilkørsel, pengeproblematik i forhold til en bedstemor og noget med en hjemløs. Det er fra det ene til det andet og virker lidt tilfældigt. Jeg begynder at fokusere på den urbane scenografi med lysende Netto-skilt, graffiti fugleklatter, og er lige ved at stå af i forsøget på at danne mig en sammenhængende historie. Men pludselig bliver jeg ramt af aha-oplevelser. Det går op for mig at hende i Netto møder ham i bilen, og at ham den unge er far til Adam, som ejer en gul fugl. Tingene giver mening hen ad vejen, og der er egentlig noget tilfredsstillende i selv at få lov at opdage denne mening.
Humor er der masser af, selvom forestillingen forsøger at undersøge niveauer af katastrofer. De gentagne møder, vi har med mågerne, er og bliver komiske. Skuespillerne er overbevisende i deres mågebevægelser, opspilede mågeøjne og ikke mindst i forsøget på at lyde som fugle med skingre skrig og udbrud der ikke kan beskrives ægte nok med ord. Jeg forestiller mig, hvordan de i forarbejdet har sat sig i Aarhus’ gader og studeret mågerne, som alle andre prøver at undgå. Krr krr og baskebevægelser.
Jeg føler, at jeg er blevet kastet ind i atmosfæren i en ungdomsroman. Det er underholdende, og det er nærliggende. Opgang2 turnéteater, der for tiden samarbejder med Aarhus Teater, er kendt for sit ungdoms- og voksenteater, der både er prisvindende og anmelderrost for netop at nå teenagerne og deres verden. På Stiklingen i Aarhus gøres dette lige for tiden med gentagne udbrud af Oh My God, skildringen af en ungdomsforelskelse, billeder af det helt nære og gennem de tre skuespillere, som alle besidder en ungdommelig charme. Jeg er sikker på, at især lokale unge vil få sig en dejlig og underholdende oplevelse i denne skildring af deres egen verden.
Hvem: OPGANG2 TURNÉTEATER
Hvor: Aarhus Teater
Hvornår: 3. – 14. apr. 2018
Fotos: Ditte Chemnitz