Af Ditte Amalie Greve Bichel
Idet publikum bevæger sig op ad trappen til Scala på Aarhus Teater, rammes vi af lyden af bølgeskvulp. På den sorte scene ligger en nøgen Kjartan Hansen i svag belysning. Sådan bliver han liggende, helt stille, mens vi tager plads på stolerækkerne. Tæppet går langsomt op, og pludselig befinder jeg mig ikke længere i Aarhus, men i stedet ved Vesterhavets kyst.
Scenegulvet består af en sort rund trækonstruktion med sort sand i midten. På sandet går skuespillerne barfodet rundt om den sorte bænk, der står centreret i scenografien. Bagvæggen er en stor skærm, hvorpå der i løbet af de 95 minutter projekteres en billedmontage af klitterne og havet i Vestjylland. Billederne er holdt i sort/hvid, ligesom skuespillernes kostumer. En symbolsk kommentar til forestillingens tematik og den verdensforståelse, som herskede i datidens Danmark.
’Ordet’ blev skrevet i 1925 af digterpræsten Kaj Munk og handler om menneskerne i et lille vestjysk sogn. Her bor den grundtvigianske Mikkel Borgen med sine tre sønner Mikkel, Johannes og Anders samt sin svigerdatter Inger. Den ellers så lovende teologistuderende Johannes har mistet forstanden og er overbevist om, at han besidder en direkte forbindelse til gud, mens den yngste søn Anders har forelsket sig i den indremissionske Anne. For familierne er de to trosretninger umiddelbart uforenelige. Det er først, da en stor tragedie indtræffer, at de to familier kan se udover deres forskelligheder, en tragedie, som også får stor betydning for den ellers sindssyge Johannes. ’Ordet’ er en fortælling om tro og tvivl, der giver et unikt indblik i et lille landsbysamfund i år 1925.
Stærkest i min hukommelse står Mathias Flint i rollen som den ældste søn Mikkel. Han formidler karakterens smerte og sorg på fornemmeste vis, og jeg må tørre tårerne bort op til flere gange. Med instruktør Anja Behrens i spidsen viser Aarhus Teater, hvordan gamle klassikere stadig den dag i dag kan være vedkommende. ’Ordet’ indeholder en type ro, som ellers er et særsyn på de skrå brædder. I flere af scenerne er de fysiske handlinger, de visuelle billeder og stemningen i fokus. De ordløse scener fjerner magten fra replikkerne, og tilbage står det usagte, som bliver det mest betydningsfulde virkemiddel i forestillingen.
Hvem: Aarhus Teater
Hvor: Aarhus C
Hvornår: 13. feb. – 19. marts 2020
Foto: Emilia Therese