Af Marie Vernegreen Christensen
På Aarhus Teater er julemagien begyndt at fylde for fuld skrue. Hvert år slår teatret dørene op for en familieforestilling i løbet af november og december, som skal bringe lidt lys til disse ellers så mørke måneder. Og i år har de altså valgt at opsætte ’Pagten’, som vi ellers kender som TV-julekalender på DR1. Den blev sendt første gang for præcis ti år siden, i 2009, og er sidenhen blevet genudsendt i 2013. Nu indtager den altså de skrå brædder på Aarhus Teaters store smukke scene.
Dermed træder ’Pagten’ i fodsporene på nogle store fortællinger som ’Narnia’ og sidste års ’Den Uendelige Fortælling’. Det er umiddelbart nogle store fodspor proppet med forventninger. Men ’Pagten’ klarer det nu ganske godt.
Aarhus Teaters loftnisse i skikkelse af en rødkindet Mathilde Passer tager imod os. Hun fungerer som en ekstra dimension mellem os og fortællingen. Hun bliver den belejlige måde, hvorpå vi kommer ind og ud af historien, og samtidig bliver hun den lim, der får fællessang, pædagogik og dramatisk eventyr til at hænge sammen. Hun virker dobbelt på mig. Både som en hyggelig guide, der gør noget godt og sammenhørighedsskabende for forestillingen, men også malplaceret som ekstra nisse, der ikke hører til Lyda og de andre nisser i fortællingen.
Historien som sværmer om Grundtvig og søgen efter håb og varme, er sød og ganske spændende. Jeg kedede mig ikke. Det virkede det heller ikke til, at de mange børn omkring mig gjorde. Tværtimod sørgede iscenesættelsen for, at vi blev skræmte, når Marie Marschner i rollen som den onde Iselin dukkede op omringet af røg, skurkelatter og koldt scenelys. Eller at vi blev grebet af den følelse af fællesskab, der giver gåsehud på armene, og som lige præcis teatret er så hulens god til at danne ramme om.
Foruden Iselins overvældende entreer og fællessangen er jeg nødt til at bringe et par andre fine sceneelementer på banen. Anne Plaugborg, Christian Hetland og Anders Baggesens vimsende skildring af skovnisserne Lyda, Gibbus og Fabio var så kære og spirrevip-agtige i udtrykket, at de charmerede det meste af salen. I hvert fald mig. Og min svaghed for lækker æstetik blev i lige så høj grad ramt af charme, da vi begav os med Malte og Lyda ind i det magiske univers. Det var en smuk hvid verden af papirklip og unikke snefnugsmønstre, som tryllende legede med både lys og skygger.
Temaer som mobning, ensomhed, venskab, tillid og vores behandling af folk som er anderledes end os selv, bliver taget op med gode intentioner. Og vi lærer gennem historien – og titelsangen – at uden hinanden er vi ingenting. Et budskab og en forestilling som er nem at varme sig om på en kold novemberaften, hvad enten du er barn eller voksen.
Hvem: Aarhus Teater
Hvor: Aarhus
Hvornår: 14. nov – 21. dec 2019
Foto: Emilia Therese