Af Marie Vernegreen Christensen
’Parasitterne’ byder os indenfor i et kulørt dukkeunivers. Naivitet og barnlighed blander sig med bedrageri, skepsis, selvretfærdighed og tomme ord. Karaktererne går rundt med dukkeudseende og garnhår og snylter på hinanden i det lyserøde dukkehus med to etager. Huset synes nærmest at være lavet af karton, og dets mure kan væltes, når der er behov for det ligesom i ethvert funktionelt dukkehus på børneværelset.
Paletten med klare farver er anvendt flittigt. Alt er farverigt. Alt på nær Oline. Hun blegner med sin leverpostejsfarvede garnmanke og sin gammelrosa cardigan. Hun ser tør og udsuget ud og længes tilbage til ungdommens frodige dage og Hr. Gruesens ubetingede kærlighed. Jeg har ondt af hende. Hun spilles af Bodil Jørgensen, som for første gang kan opleves på Aarhus Teater. Publikum er vilde med hende. Men det står også hurtigt klart, at Jørgensen spiller sin rolle fremragende.
Der er generelt tale om pragtfulde skuespilpræstationer. Også Kim Veisgaard fortjener især at blive nævnt ved navn for sin præstation. Sjældent har jeg grinet af en teaterforestilling på samme måde, som jeg grinede, da Oline med sit ærlige og uforstående sind af flere omgange stiller spørgsmålstegn ved, at hun bliver bedt om at lave kaffe til fire, men kun serverer kanden sammen med tre kopper. Alt imens at den udspekulerede Hr. Gruesen bliver mere og mere tosset over sin kones uforståelighed.
Vi er forhindrede i at leve os helt ind i karaktererne og deres situation og psyke, for de er blot karikerede illusioner, der indimellem går i dvale i dukkepositioner. Vi kan se dem boltre sig i deres eget drama, som på grund af komisk distance og en fed streg under illusionen, bliver mere komisk end sørgelig.
Efter pausen står Veisgaard i rollen som Hr. Gruesen på dukkehusets balkon og ligner umiskendeligt den nuværende amerikanske præsident. Jakkesæt, markant sideskilning og knaldrødt slips giver klare Trump-associationer. Han ser ubarmhjertig ud og er hævet over publikum, som om han stod på en talerstol. ’Den ene snyder den anden. Kan jeg gøre for det?’ siger han, mens han selv er den største snylter – den største parasit – af dem alle.
Jeg elsker elsker elsker, når (måske støvede) klassikere bliver taget ned fra hylden og fremført med ny energi. Når der er en relevans, og gamle historier kan blive samtidskritiske. Og det blev ’Parasitterne’. Det er samfundskritik serveret på en let, sjov og dog stikkende måde. Som politisk tegnefilm der rammer allerede ved første sætning: ’Hvad er det for en mærkelig stilling, du tager i samfundet?’
Hvem: Aarhus Teater
Hvor: Aarhus
Hvornår: 8. feb. – 16. mar. 2019
Foto: Anna Marìn