Af Ditte Amalie Greve Bichel
Vi træder ind i et mørklagt lokale, hvor jeg næsten støder sammen med noget af scenografien. Jeg placerer mig på en af stolene langs væggen og venter på, at mine øjne vænner sig til mørket. Da jeg endelig kan se igen, åbenbarer der sig en helt ny verden. Rundt omkring er der opbygget fem rum af forskelligt materiale.
’PEEPS’ tilbyder indsigt i forskellige menneskers ensomhed. Publikum befinder sig i en form for intethed, det tomme rum, hvorfra vi betragter fem ensomme og adskilte skikkelser. Det er dejligt forfriskende, at vi får lov til frit at bevæge os rundt, på den måde kan hver enkelt blandt publikum selv skabe sin egen oplevelse.
Som jeg går rundt blandt de forskellige rum opdager jeg, hvor flot scenografien er. I et gennemsigtigt telt står en danserinde. Hun har stukket sit hoved op i et farverigt stykke stof, så kun hendes krop er synlig. Hun udfører en koreografi, som får hele teltet til at ryste og farverne afspejles i det gennemsigtige stof, som gennem bevægelserne forvandler sig til et vandfald af farver. I et andet rum befinder en kvinde sig under rillet plastik, der får hendes krop til at virke fordrejet.
Jeg har næsten en følelse af at være på museum, som jeg går rundt mellem de fem forskellige rum. Hvert af rummene har et individuelt stærkt udtryk, hvor aktøren indeni er fanget af sin ensomhed. Desværre fungerer helheden ikke for mig, da flere af rummene er aktive på én gang, hvilket skaber en kaotisk stemning, hvor sang, replikker, bevægelser og musik mudres sammen til en forvirrende pærevælling.
Selvom jeg er overvældet og forvirret, er jeg stadig i stand til at sætte pris på enkeltelementernes skønhed. Intentionen og konceptet bag ’PEEPS’ er god, men det føles som om konceptet overtager og at udførelsen desværre træder i baggrunden. Til slut bliver dørene åbnet. Jeg får øjenkontakt med min ledsager og vi diskuterer, hvorvidt vi bare skal gå ud. Resten af publikum virker ligeså forvirrede som os. Til sidst forlader vi alle salen uden nogen form for applaus.
Jeg vil helt klart anbefale ’PEEPS’ til dem, der sætter pris på det finurlige og smukke, samt dem der elsker af få bombarderet sanserne. Selvom ’PEEPS’ ikke faldt i min smag, tager jeg hatten af for det betagende sceniske univers, som vi som publikum får lov til at være en del af.
Hvem: Co-produktion mellem dadadans, Dansehallerne og Bora Bora
Hvor: Store Sal på Bora Bora, Aarhus C
Hvornår: 6. okt. – 12. okt. 2018
Foto: Gisli Dua