Af Anna Cæcilie Sørensen
Det er en helt almindelig torsdag aften og der er ikke særlig mange mennesker i teatret, så vi får besked på at rykke tættere sammen. Og der sidder vi så i den store teatersal og venter i mørket. I en lyskegle sidder en mand på en gyngestol og rokker frem og tilbage. Frem og tilbage. Lyset bliver tændt og vi overraskes af et helt skævt, men levende billede fuld af fortællinger.
‘Pendulum’ handler om to aristokrater, i fornemme klæder, der er ved at miste forstanden. Tiden er imod dem, og de vælter både over gamle gulvtæpper og traditioner. Intet er, som det var og det er som om, at hele verden bare står og svinger frem og tilbage. Frem og tilbage.
Thom Monckton og Luis Sartori do Vale er en duo af dimensioner. Deres mimik og bevægelser er både komiske, vanvittige, ømme, skøre og flotte. Det er stumfilm på crack og jeg er vild med det. Makkerparrets samspil er charmerende og imponerende godt koreograferet, og meget af det kan næsten virke improviseret. Det hele balancerer på vippen og er proppet med små overraskelser. De leder tankerne hen på en blandning af gale hattemagere, cirkusartister og Charlie Chaplin.
Det er så befriende at opleve fysisk teater, som taler direkte ind i en verden, som både synes at være ved at gå i opløsning og samtidig står helt stille. Og så behøver man jo faktisk ikke at bruge særlig mange ord, for at fortælle en god historie. Som publikum føler man sig inviteret med ind i den pendulerende fortælling, og jeg er ikke i tvivl om, hvad forestillingen vil fortælle.
Under den absurde badmintonmatch begynder tårerne at trille ned af mine kinder og jeg kan slet ikke holde op med at grine. Hele salen griner og da matchen slutter, får jeg lyst til at råbe; “igen igen igen”. ’Pendulum’ er et gæstespil hos Dynamo Workspace og jeg vil på det varmeste anbefale, at du tager ind og oplever 50 minutters fantastisk og åndsvagt god underholdning.
Hvem: Dynamo Workspace & Kallo Collective
Hvor: Odense C
Hvornår: 28. – 30. April 2022
Foto: Cosmin Cirstea m.fl.