Af Kira Bach Petersen
Endnu en af Fredericia Teaters længe ventede succeser er kommet til København – og endda i en helt ny visuel opsætning designet til det Kongelige Teaters gamle scene. Sidst Fredericia Teater spillede i København blev vi taget til 1400-tallets Paris, og denne gang rejser vi til det gamle Egypten, hvor den oprindelige histories særligt religiøse tema skubbes i baggrunden til fordel for et karakterdrevet plot med broderkærlighed, frihed og gudetvivl i fokus.
Man må sige, at Fredericia Teaters scenetekniske hold agerer LED-skærmenes mestre i disse år, og som vi ligeledes oplevede i ’Klokkeren fra Notre Dame’ bruges LED-skærmene her til at skabe det omkringliggende miljø for hver enkelt scene. Derfor hælder musicalens tone sig stærkt i retning af den oprindelige Dreamworks-tegnefilm, som den er baseret på, da de animerede baggrunde frembringer stærke associationer til filmen. Jeg glemmer næsten at trække vejret, når både scenografi og effekter gang på gang går op i en højere enhed.
Denne opsætning er væsentlig mere overdådig end den oprindelige jyske opsætning. Templer bygges for øjnene af publikum af udpinte slaver, og de to adelige brødre flyver bogstavelig talt over scenegulvet i kapløbet gennem markedspladsens gader. Det er smukt, men også overskyggende for forestillingens kerne, nemlig fortællingen, hvor kun brodertemaet formår at skinne stærkt igennem, mens det nyligt tilføjede tema om tvivlende tro halter efter.
Det er dog små dråber i det Røde Hav, for Fredericia Teater formår uden at ryste på hånden at holde det tårnhøje niveau, som de i de seneste år har manifisteret. Der kan ikke længere stilles spørgsmål ved, at Fredericia Teaters produktioner er på niveau med Broadway og West End. ’Prinsen af Egypten’ er propfyldt med kuldegysfremkaldende øjeblikke og sange som agerer som plotdrevne nødvendigheder, hvilket er kærkomment (og i øvrigt burde være standard) i musicals. Ensemblets røst brager ud over scenen i åbningsnummeret ’Befri os nu’ til tonerne af gennemgribende piskesmæld. I Moses’ solosang ’Alt hvad jeg har drømt om’ bliver den hebraisk-fødte prins pludseligt til et menneske frem for blot et religiøst komma.
Diluckshan Jeyaratnam har på år få formået at blive en af Fredericia Teaters største performere med roller i teatrets seneste musicals og som den danske stemme til Aladdin i den akutelle Disney-remake af samme navn. Man kan ikke andet end at bøje sig i ørkenstøvet for hans Moses. Stemmen, udtrykket og det følelsesmæssige rejse – der er ikke en finger at sætte på ham. Lars Mølsted bliver givet en del mere at arbejde med i rollen som Ramses, den pligttyngede storebror og kommende farao, end ved den oprindeligt tegnede udgave. Det er i de forholdsvis enklere øjeblikke og i samspillet mellem de to mænd, at de stærkeste scener opstår. Heldigt for de to hovedrolleindehavere bakkes de ligeledes op af et stærkt cast hele vejen rundt, hvor især Silke Biranell fortjener at blive nævnt i sin hjerteskærende portrættering af Moses’ biologiske søster, der stædigt fastholder sin tro i håbet på, at den tabte bror en dag vender tilbage og befrier sit folk.
’Prinsen af Egypten’ er stadig en prægtig fortælling og en mustsee-forestilling denne sommer.
Hvem: Fredericia Teater
Hvor: København K
Hvornår: 21. jun. – 21. jul. 2019
Foto: Søren Malmose