Af Ditte Amalie Greve Bichel
Da jeg tænder min computer, er jeg spændt på, hvordan det bliver at skulle opleve teater indenfor mit eget hjems fire vægge. Inden selve forestillingen starter, får publikum en introduktion til teknikken, så selv den mindst teknikkyndige kan være med. Det er undervejs muligt at trykke på reaktionsknapper med thumbs up eller klapsalver, hvilket vækker en svag genklang af den interaktion, som normalt finder sted i de fysiske teatersale rundt i landet. Musik starter og pludselig er den digitale forestilling i gang.
På skærmen dukker den unge kvinde Ene op. Hun er vant til at lave livestreams for en fast følgerskare, men aftenens stream er anderledes. Ene har modtaget en brun konvolut i sin postkasse uden hverken afsender- eller modtageradresse. I konvolutten finder hun en trekløver og et USB-stick med lyden af en grædende baby. Pludselig skifter billedet til en anden lejlighed, da en af tilskuerne til Enes livestream, Alma, giver sig til kende.
Alma har modtaget en identisk konvolut med samme indhold og derudover er hendes søster forsvundet. Herfra udfolder der sig en vaskeægte krimi, som ifølge Teater V, er inspireret af true crime-bølgen.
Da mediet er anderledes end dét teater vi er vant til, er det pludselig nogle andre elementer, der kommer i fokus. Rummet udenfor kameraets synsvinkel bliver et virkemiddel til at skabe spænding, da vi som publikum kun kan høre lydene, men ikke se, hvad der faktisk finder sted. Filippa Suenson, i rollen som Ene, leverer en overbevisende præstation med udtryksfuld mimik. Hendes mestring af forskellige blikretninger giver følelsen af, at vi får et indblik i karakterens inderste tanker.
Selvom det er beundringsværdigt, at Teater V (ligesom mange andre teatre) er begyndt at producere en ny form for teater, så mangler der en hel del finpudsning.
Præmissen for forestillingen er, at vi som publikum får et indblik i virkelige menneskers intimsfærer, men manuskriptet er skrevet med teaterreplikker fremfor naturlig tale. Der sker derfor et sammenstød mellem livestream-mediet og replikkerne, så historien ikke virker helt troværdig. Det kræver i hvert fald, i min optik, en mere legende og poetisk tilgang til mediet, hvis det skal kunne bære de klassiske storladne teaterreplikker med billedlige beskrivelser og metaforer.
Jeg tror på, at det digitale drama er kommet for at blive. Af et første forsøg er ’Safe Space’ et udmærket bud, men det kræver en del justeringer og udforskning, før den nye genre falder helt på plads.
Hvem: Teater V med deres nye onlineformat Future V
Hvor: Zoom
Hvornår: 28. maj – 6. juni 2020
Foto: Teater V