Af Anna Cæcilie Sørensen
Jeg ved ikke helt, hvor jeg skal begynde. Det er ligesom med mennesker, som det er med kærlighed. Skal man begynde ved starten eller ved slutningen? Eller skal man bare kaste sig ind i karrusellen? På en rund hvid scene står seks unge mennesker klædt i hvidt. På en scene står seks dygtige skuespillere, som har noget de gerne vil vise og fortælle os, og man kan mærke, at de brænder for det de laver. De rene hvide kostumer bliver skiftet ud med palietter og balloner og ømhed bliver til vanvid.
‘So much for my happy ending’ er en afgangsforestilling med afgangseleverne fra Den Danske Scenekunstskole. Det er ny dansk dramatik af Nanna Cecilie Bang, som blander tekster fra Ovids metamorfoser, biblen og egne tekster. Det er en forestilling, som er proppet med monologer, og det er helt sikkert velskrevet, selvom man måske godt kan blive lidt væk i nogle af overgangene. Nogle gange har jeg egentlig lidt svært ved at følge med i, hvad der sker, men det er måske faktisk også meningen. Det er ligesom med kærligheden, som det er med vores tanker om os selv og verden omkring os – ikke til at blive klog på.
Som publikum til ‘So much for my happy ending’ bliver man overrasket gang på gang. Vi bliver bombarderet af galskab og kærlighed. Og det er lang tid siden, jeg har oplevet at blive både genert og en smule forlegen. Det er en uvant følelse, når man sidder der i en teatersal og tror man er i sikkerhed. Det var og er enormt grænseoverskridende, når et andet menneske sætter sig ned ved siden af dig, kigger dig i øjenene og siger; “jeg elsker dig”. Eller pludselig begynder at synge en velkendt sang om kærlighed. Og når man så sidder der, lidt forvirret og usikker, så kan man jo ikke andet end at smile. Når skuespillerne stiller halvretoriske spørgsmål, så får man helt lyst til at svare, hvilket enkelte blandt publikum også gør.
Kærlighed er alt. Og kærlighedshistorierne går igen, som underlige genfærd på tværs af tid og sted. Historier om mennesker der bare gerne vil elskes eller finde modet til at elske sig selv. Vi leder nemlig alle sammen efter kærligheden og anerkendelsen, og glemmer måske, at det er lige så vigtigt at elske os selv. Medmindre man selvfølgelig hedder Narcissus. Efter forestillingen havde jeg en meget stærk følelse af, at jeg havde delt noget med nogen, selvom jeg ikke var en del af fortællingen. Publikumsinddragelsen balancerer på kanten af at være alt for grænseoverskridende til at være både intim og interessant. “So much for my happy ending’ er en meget intens forestilling, der bogstaveligtalt taler direkte til sit publikum.
Hvem: Odense Teater
Hvor: Odense
Hvornår: 12. maj – 2. juni 2022
Foto: Robert Wengler