Af Maria Thostrup Jakobsen
Det handler om længsel – om ulykkelig, umulig kærlighed. Danseforestillingen ‘This is not Swan Lake’ produceret af Granhøj Dans fortæller en bevægende historie. Modsat kærlighedshistorien mellem prins Siegfried og svaneprinsessen Odette i balletten Svanesøen, er fokus i ‘This is not Swan Lake’ rettet mod virkelighedens Antonina, som levede i et proformaægteskab med komponisten Tjajkovskij. Tjajkovskij var homoseksuel, og han gengældte ikke Antoninas romantiske kærlighed.
This is Not Swan Lake erstatter de graciøse svaner med klodsede pingviner, som gennem deres kejtethed kan vise Antoninas håbløse forelskelse. Granhøj Dans skriver selv om forestillingen, at ”Antonina var følelsesmæssigt ligeså handicappet som en pingvin, når hun forgæves rakte ud efter Tjajkovskij”. Jeg synes, at det er en fantastisk idé, men ligesom pingvinerne kom forestillingen – på trods af Tjajkovskij melodier og dansernes utvivlsomme overskud – desværre aldrig op at flyve. Jeg blev aldrig for alvor rørt eller underholdt af dansen, og det er en skam, da forestillingen har et friskt og utraditionelt koncept.
Desværre kunne den gode idé ikke bære hele forestillingen, og for mig blev pingvindansen hurtigt for ensformig. Der manglede fremdrift og ikke mindst en større kontrast i den visuelt mørke teatersal. Jeg oplevede ikke en større indsigt i Antonias følelser, og hendes sind var ellers forestillingens omdrejningspunkt. For mig forblev omtalen af den virkelige historie mere fængende end selve forestillingen, desværre.
Hvem: Granhøj Dans
Hvor: Skuespilhuset, København
Hvornår: 13. – 22. nov. 2020
Foto: Christoffer Brekne