Af Ditte Simone Jelsbak-Rasmussen
Tivolirevyen 2025 varsler under ny kreativ chef Linda P en ny æra, hvor klassisk revy fusioneres med moderne comedy. En genreblanding er spændende, men det er i sig selv ikke en garanti for fornyelse. For mig virkede det allerede fra starten symptomatisk for en forestilling, der gerne vil forny genren – at den ikke rigtig turde tage nogle chancer, når det kom til det indholdsmæssige.
Det største problem ved ‘Tivolirevyen’ er, at det er svært for mig overhovedet at få greb om det, der foregår på scenen.
Ingen af sketchene forsøger at sætte tidsånden under kritisk loop. Og hvad er egentlig revyens berettigelse, hvis den ikke vil beskæftige sig med sin samtid?
Det politisk-satiriske indhold var fraværende, hvilket efterlod mig med en opfattelse af, at det måske ikke har været ønsket om genrefornyelse, men snarere frygten for at komme til at bide fra sig, der har præget den kunstneriske retning revyen har taget.
I stedet for den ellers revy-velkendte politiske-satire rettes det satiriske blik mod pensionister med metaldetektorer, klimaaktivister og andre dødelige.
I sketchen med den lårklaskende titel ”Nødbremsesporet”, hvor to klimaaktivister i et meta-spor forstyrrer forestillingen med deres anstrengende budskaber, konkluderes det fra scenen, at ”vi” godt ved, at klimaaktivister har ret – men de er bare lidt irriterende i deres måde at være på. Det betød desværre, at der heller ikke i denne sketch blev plads til, at publikum fik mulighed for at danne sig deres egne meninger om, hvad budskabet her egentlig var.
Flere enkelte lyspunkter var der dog. Thomas Warberg præsenterede enkelte gode øjeblikke bl.a. med spydig parforholdsatire, der dog også virkede som en sekvens, der kunne være taget fra et af hans egne shows og ikke havde meget med selve revyen at gøre.
Scenografien emmede af dunkel big band-stemning, og Mathias Groves Orkester leverede stor professionalisme. Xenia Lach-Nielsen var revyens absolutte højdepunkt med sin kraftfulde vokal. Uforklarligt var dog det forvirrede repertoire med sange som You Don’t Own Me og Hit The Road Jack – et sangvalg der absolut ingen sammenhæng havde med det, der i øvrigt foregik på scenen.
Afslutningsvis skulle vi igennem en vittig videosekvens, hvor Linda P igen og igen løber ind i en glasdør, med budskabet om at: “Det er vigtigt, at kunne grine af de små ting.” At se ‘Tivolirevyen 2025’ føltes for mig lidt som at løbe ind i en glasdør – og jeg har stadig til gode at forstå, hvad formålet med denne tildels nytænkte form for genre var.
Hvem: Tivolirevyen
Hvor: København V
Hvornår: 5. juni – 13. juli 2025
Foto: Camilla Winther